Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Folk1), faa kunne vi med al god Grund antage, at mange andre Christne
istedetfor at stræbe at omvende Lappemc benyttede sig af dem for ved
deres forniodede Trolddomsgaver at skade deres Fjender, en Antagelse,
der styrkes ved, at vi fe, at Sligt fandt Sted lige ned til den nyeste
Tid. Missioiisiver fandtes der saaledes kun lidet af hos de christnede
Nordmcend ligeoverfor de hedenfle Lapper, hvortil tom, at disse talte et
andet Sprog, forte en hel anden Levevio og sjelden tom i Berorelse
med dem. Frygteti for deres Trolddomskunster bidrog vist ogsaa ilte
lidet til at skraennne Missiouterer fra at drage op til dem, thi Overtro
herslede jo i rigeligt Maal i den norfke (papistiskes Kirke-E) Forst Kong
Hakotr Hakonsetr (1214—63) kom sine Pligter som christen Konge ihn i
saa Henseende. Hidtil havde Kirketi iLetigiovik(Lenvik) været den Uord-
ligste Kirke i Norge, den laa lidt Syd for Malangerfjorden, hvor Fin-
marlen begyndte,I) nu lod han, af Hensyti til Lapperne, bygge Kirkeii i
Ofoden, der blev Anner til Lodingen, og 1260 lod han Nordeti for
Lenvik bygge St. Maria Kirketr i Trunts (Tromso), christnede Folket
der-omkring og dannede saaledes det første lapsie Sogn. Her vare nemlig
en Snes Aar iforveieit (otntrent 1238) Skarer af Bjarntelændere, der
flygtede for Mongolerne, som 1237 vare faldne ind iRnsland og iLobet
af de tre næste Aar erobrede dette Land, anlomne, hvilke Hakott anviste
Bolig i Malangerfjorden, christnede dem, og af dem famt Solapperne i
Valsfjord, Ulfsfjord, Lyngen fatnt de i Egnen deromlring christnede Fjeld-
lapper var det, at han dannede det forste lapste Sogn. Om Fremgangs-
maadcn ved disfe Omvendelser er forresten Intet bekjendt. At hoved-
sageligen Tvatig eller udvortes Bevæggrunde (f. Er. Tilladelse for Bjar-
merne til at nedsætte sig i Malangen) ere blevne anvendte, er der al
Grund til at antage, ligesaavelfom at Omvendelsesvcerket har været i
høi Grad overfladisk. Misfiotnererne have vist ikke forstaaet Lappernes
Sprog, og at Hedningerne vilde lade sig dobe har vist for dem været
Tegn paa deres Omvendelse, at de besøgte Gudstjenesten og deltoge i
dens Stikke, paa, at de vedbleve i Christendovnnen. Eti Begyndelse til
deres Omvendelfe var imidlertid dog nu sket.«)
Omvendelsesvoerlet blev nn fortsat, og som det synes med en vis
Kraft og langt op i Fimnarlen, der dengang, som tidligere bemærket,
strakte sig til det hvide Hav. 1320 skulle Nusferne have odelagt den
gamle Utsjoti Kirke, der skal have ligget ved Tana paa det Sted, som
nu hedder Pnoriskirlto (d. e. Gamlekirken), og det synes jo deraf, fom
om Missionett allerede adskillige Aar for har strakt sig faa langt mod
l) Olaf den Hell. Saga 2, 297
2) Kevf er den norfte Kirkes Historie under Katholicisineit· Cbra 1856.1,90
3) ltvmdegln 3, 5 § 17.
t) Bitch 1, 435· Kevfer 1, 392« Mtinch 4, 49 ff. Schoniiig 87·
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
