Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Gtmst eller nedkalde deres Vrede over Gjenstridige. Deres Trold-
trommer ansaaes for de kosteligste Eiendele, en Lap kunde besidde.1)
Af det Ovenanforte er det altsaa klart, at Hedenskab herskede endnu
i en forfcerdelig Grad blandt Lapper11e. Dertil bidrog det dels, at
de Præstet·, som anfattes i Finmarken enten vare uduelige Mænd,
der blot af Hensyn til fremtidig Befordrittg toge derop,. og naar de vare
komne der, brøde sig lidet om deres Embedc, menkforte et forargeligt
Levnet, eller dog t al Fald ikke forstode Lapperties Sprog, dels at de
»christne« Nordnnend foragtede Lapvertte som Umennesker, mishandlede
dem, foregik dem med slet Exempel og (navnlig senere) forferte dem til
Drikfceldighed. Saa stor var Lappernes Vanknndighed i saa Henseende,
at der fandtes dem iblandt dem, der paastode, at det aldrig var bleveti
» dem sagt, at Drnlkenstab var Synd, ja at de troede, at det hørte sig
til at drikke sig fuld, naar man havde været til Alters. Endvidere bildte
Lapperite sig ind, at hvis de bleve Christne, vilde det gaa tilbage for dem
i timelig Henseende. Et heller kunde det bidrage til at lære Lapperne,
hvad sand Christendom var, at de Christne benyttede sig af dem og
deres Troldmcend til at spaa og hexe, eller at Embedsmcendene førte et
forargeligt Levnet, saa at endog Fogcderne paa deres Reiser bedreve Hor-
med Lapvekvinderne, eller at Nordmcendene berøvede Lappertie deres
Grmsgatige og Fiskepladser, brugte Vold imod dem, naar deres Rensdyr
kotii deres Marker og Grmsgasige for ncer, eller at de trods Regeriitgens
» Forbud benuegtigede sig de Pladser, Lapperiie ryddede til Boliger for sig.2)
! Regeringeii tog sig i hele 160 Aar efter Reformationen aldeles ikke af
) Missionen i Fimnarken, skjøndt de svenske Kongers Exempel i saa Hert-
seende burde have mindet den om sin Pligt. De danske Konger boede
jo langtfra Finmarkcn og tænkte destovcerre altfor lidet paa denne fjerne
Besiddelse. Ktm Esr af dem gjceftede denne Del af Riget, nemlig Chri-
f stian den fjerde, der 1599 omseilede Nordkap.3) Maaske haii derved
’ kom til at se og tænke paa Lappertie· 1601 lod hait en Kirke bygge
fo1· dens i Tysfjorden, og 1609 befalede han, at alle Lapper, som over-
bevisies om Trolddottt og ikke vilde afstaa derfra, skulde straffes paa
» Livet. Cn Følge af denne Lov var det vel, at fra 1620——1633 bleve
f 17 Persoiier i Finmarken —- deriblandt nogle Lavper — tiltalte for
j Trolddotti og i det Mindste 10 as dem dømte til Baalet.4) Meii denne
« l)Erdmann1860,177 ff. Hantmond 25. 29 ff. 452 f. 480 fs. Jessen 33 fi.
l 42. Leem 495 sf. Nudelbach den sinn-lapvländiste missioneu till 1726.
Ofwers Stockholm 1841« 4 s.
’-) Hanimond 179. 184. 188 ff.377·454. 768. Liltenskjottt 1, 171.Rndel-
bach 3 f. Stoltfleth291f·
s) Schlegel Samtal. zur dat-. Gesch. Kope11b. 1743 1B·4Stitck 43 ff. Topogr.
Journ. 23« 103-
4)Hammo11d 4 f. Keilbati 71. Nr danske Mag. 2. 75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
