Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
hvorimod den dog atter lod andre nedrive (Masi 1778) og eombinerede
allerede for store Menigheder (Kauloleino — Karaojok og Kjelvig,
Kistrand og Masi 1813). l)
Mod Slutningen af det 18de Aarhundrede viste det sig forresten,
at Regeringen havde tabt al Interesse for den lapske Migsion, Forord-
ninger og Nescripter den angaaende vedbleve" at udgaa, men mest saa-
danne, der viste, hvor lidet Blik Regeringen havde for Missionetts Tard.
Allerede 1737 var det blevet forordnet, at den uorske Missionokasse skulde
svare saameget til Missioneu i Gronland, som den norske Missiott knnde
undvære og dette Bidrag maatte Missionskacsen vedblive at svare, saa-
længe de to Riger vare forenede. Lignende Plhnderier af denne ved-
varede og nu mere og mere til Fordel for det norsle Skolevaesen. 1742
forordnedes det, at Omkostningerne til Skolevaesenet iNordlandene skulde
bestrides as Misstonokaosety »estersotu Fortiodenhed det maatte udkræve,
og Kasseiis Tilstand det kunde taale.« 1794 tillagdes Throndhjeth
Stists Skolevassen 1000 Rdlr., Agershics’ Stifts 600 Rdlr., Bergens
Stifts 500 Rdlr» Christiansando Stifts 400 Rdlr» aarlig i 3 Aar af
Missionssoudet, og 1799 maatte Missionsfondet afgive 800 Rdlr. til en
Fattigskoles Opforelse i Christianssand, 1800 maatte det give Penge til
Skolerite iMolde og Christianssund, 1801 1500 Rdlr. til Bergens
Stift.2) Det synes iøvrigt, sont om det især skyldes Bistop Schonheyder
af Throndhjem (1788——1803), at slige Plhnderier af Missionens Formue
foretogeo, men det var jo i Tidens oplyste Aand at plyndre Kirkens
Midler til Fordel for Skolen-s) Se vi nu hen til Missionccollegiet da
havde det, hvad dets kjøbenbavnske Medlemmer angaaer aldrig bestaaer af
Folk, der kjendte noget til Finmarkeu og Nordlaudene, og det blev
mesterlig stuklet Blaat« i Øine11e af Embedsmcend deroppe, der tnanglede
Interesse for Lapperties Omvendelse, og hvoraf endel, navnlig de Dansksodte,
manglede Interesse for og Kjendskab til Forholdene deroppe.t) Dertil
kom, at i dets Besthrelse blev ved Aarhundredets Slutning aabenbare
Rationalister optagne f. Ex. Bastholm J. G. Adler (l), Missionsseere-
tærenHee Wadunt, der aabenbart erklærede, at den, i hvem haii og er, der
bliver sm Religioii utro f. Ex. en Jode, kan og bør aldrig staa til at
tro-I) Under saadanne Forhold var det ikke meget at beklage, at den
norske Missiott 1802 unddroges Miosionscollegiet og heulagdes nnder
det norske Caneelli, som om Missionsgjerningen her nn var asslnttet.0)
«s Erlandie112, 7.14.
2)ltbhonsk.l.Est·1797, 828. Stoelfletb Saml. 337 is-
«)thv11sl. l. Eft. 1798, 104.
«) Kbhviist· l. Eft. 1797, 827. 829.
E) Fenger. Den tratilebarske Misstons Historie. Odder 1843, 317. 370·
«) Stocksleth Sansl· 339.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
