Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(!
navnlig en Indberetniiig fra Bistoppen (Bang) om, at det ilte gjorde
deii tilsigtede Nytte, da Seminaristerne ved Universitetet glemte, hvad
de havde lært ved Seniinariet.1) »
Hvad Micsionoererne i Finmarken angik, da fandtes der upaatvivlig .
blandt dem dygtige Mænd,.men det var dog vist her ligesom i den ostin-
diske Misston og mere end der et ringe Mindretal, hvortil den ved Aar-
hundredets Ende indbrydende Nationalisine bidrog sit. Dygtige Sprog-
mænd fandtes blandt Missiontercrne, saaledes Leem, Christian Fredetsik
Hagernp (Mi6stonær iSkjerstad og Saltdalen 1758, Vicepastor iSkjer-
stad 1759), Forfatter af en ntrtskt lapr Grammatik, et lapsk GloSsariuni
og nogle Oversættelser,2) Mikael Vaade, der efter et grundigt Studium
af Lapsf blev Missioncer i Porsanger 1765 (siden Sogneprcest i Kistrand
1770 til henved 1778 f 1799) og Gerl)ard Sandberg, Micstoncer i
Varanger 1767—1775 (1’- 1805).3) Men hvad Lyst der maatte findes
hos Missionaererne til at lægge sig efter Lapsl, vidste Regeringen at
dæmpe ved sm taabelige Bestemmelse af 3die Novbr. 1774· Kuud Leeni,
der havde forestaaet det 1752 i Throndhjem oprettede Seminarium
lkodekiciannm lapponicnm, var dod i dette Aar. Regekittgen fandt nu
som ovenfor anført, paasatsforordne, at Seminariet skulde nedlægges, samt
at Lappertte for Fremtiden skulde under-vises paa Norskl Med de Gamle
skulde Missioneererne bære over-, men de Unge skulde tilholdes at lære 3
deres Christendom paa Norsk. Ctt saa taabelig og skadelig Bestemmelse
stnlde man neppe have troet, at fornuftige Mennesker kunde have fattet-
Den hidrorte fornemmelig fra samme Bistops Jndstilling, som sit Semi-
nariet ophævet, han erklærede, at der var saa stor Forskjel paa de lapske
Dialekter« samt at Lappertie kunde Norst osv. Dette røber en saa total
Uvidenhed og Ubekjendtskab til de virkelig Forhold blandt Lapperne, at
man ikke skulde have troet, at Bistoppeit (M. F. Bang 1773—87), som
dog havde været Præst i Throndhjem siden 1739 havde kunnet paastaa
Saadant-l) Dertil kom Jndstillinger, der vare gjorte f. Ex. fra Amts . i
mand Hanniier, der tilraadede, at ingen Lap skulde confirmeres, Kauto- i
feino og Asvjovara Sogne alene undtagne, nden han kunde gjore Rede i
for sin Christendom paa Norsk (!), samt at der for de Gjenstridige skulde ’
anordnes en Slags Tort, for de Villige en Belønning, — fra Præsten
Frngaard i Alten og fra andre Embedsmaend Bisiop Gunnerud (1758
——73) havde misbikliget denne Fremgangsmaade, hans Eftermand derimod
billigede den, som ovenfor attfort, og hatt forsikkrede Lapveriie, at Gud
E) Kbbvti· l. Eft. 1797, 826. Leeiit 529. StocksletbSantl 33k1sf.
I) Fatleie11, nvt Magasiii for Religionen-trak Ftlkbotn 1798. 1, Zl)5.
I) Ertandse112, 20. 37·
«)Erlandsen1,Z-2. Stockflrth Saml. 341 s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
