Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
ei vilde hore lapste, meit kutt norske Bønner-! l) Hvad det faa nu end
nærmest skyldes, nok er det, Lappertre— skulde beroves deres Modersmaal,
og Folgen var« naturligvis den, at Missioiiett sygnede ganske hen, som
rimeligt var. Pastor Budde, der fra 1786—1797 var Præst i Kauto-
keino og Missionær i Porsaugersjordein og som ansaa det for sin Pligt
isplgc Kongebrev og Rescript at ove Lappertie i Norsk, klager saaledes
over,2) at der Jutet udretteo blandt dem. »Opholder Præsten eller
Skolelærerne sig nogle Dage eller Uger i Lapperties Telt, saa varer det
ikke længe, inden de flytte andetsteds hen, og de faa norske Ord, som
Børnene med stor Besvcerliglyed have lært, ere glemte, naar haii atter
træffer dem, thi de Gamle tale kan Lapsk og foragte det norske Sprog-
Med Undtagelse af Klokkeren og Skolelæreren var der kun 4 Mænd i
Kautokeino, som med Nød og Neppe kunde udtrykke deres Mening paa
Norsk. Gudstjenesten holdtes med Sang og Bøn paa Lapsk, hvoraf
Præsten Intet forstod, men det forekom ham dog rimeligere end at høise
hele Afvjovaras Menighed synge paa Dansk, hvoraf de paa Skolelwrserett
og 8 Mand nær ikke forstode et eneste Ord-«
At Alt gik tilbage nnder saadanne Omstændigheder er ikke til at undreo
over. J en Afhandling, Sorenskriver Rosenvinge i Salten skrev 1790, hedder
det: »Mange Lappcr soge aldrig Kikkert. Jeg har meldt, at de soge Kirkeii, men
vist Mange love kun den udvortes Tngt og er i Grunden Afgndsdyrkere Der
findes mange Familier af dette Folkeslag, som aldrig søge Kirke eller lade sig se
i Bygderue, men opholde sig nærved Linien paa den norskc Side, sor-
modeulig maa de være Malefikaittere, som for et eller andet Delicttmt
ikke tør være bekjendte i noget af Rigerne. Paa Tyofjordetto og Haar-
meroeno Fjelde ere mange as disse, de ere et mordisk Folkeslag og tør
ikke soges af andre Laps-en Ifær hersker Afguderi meget endnu blandt
de svenske Lapper· Imod den Tid, de om Hosten skal bringe deres
Remsdyr tilbage til de svenske Grændser, indsinde de sig i Bygderne og
byde en overdrevent Priis paa sorte Faar, Gedei—, Katte, Hatier, kort sagt
alle Slang tamme Kreaturer, dem de anvende til Offringer og, idet
Samme da begive sig til Fjelds, binde fast i Bjergklofter og Hnler til et
Maaltid for deres Odin, som de mene at forsone, til at ledsage dem
vel paa Reisen; og naar de næste Aar komme tilbage og Intet finde i
Vehold af dette Offer, holde de det for et Tegn til Lykke. J den senere
Tid, da man har bragt i Erfaring om Hensigten af disse Kreatureiss
Anvendelse, faa de dem sjeldent tilkjobö." At sligt Afguderi virkelig
endnu dengang dreves, synes bestyrket ved, hvad der dereftets i samme
Artikel berettes om en Bonde fra Ofoten, der »nogle Aar« iforveien
havde solgt en sort Ko til en Lap og derved opdagede, i hvad Hensigt
l) Cbraposten1849, 465.
7)Fallese11 12 508, sj.
P-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
