Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
anset for ustikket til at modtage høiere Ideer. Ved Ncsckiptct af 3die
Nova 1774 blev Seminariet ovheevet. Matt etablerede det Priiicip,
at Lapperne slulde lære det norske Sprog, og kun norske Bøger udbredtcs
iblandt dem. Erfaringen har imidlertid godtgjort Nødvendigheden saavel
as Bøger i det lapske Sprog som af en Judretning, hvori Skolelærer-
kunne dannes for at trcede i de forrige sprogkyudige Missiottaerers Sted.
Endnu ere nogle faa Eremplarer tilbage af de for omtrent 60—70 Aar
sideri trykke Bøger i det lapske Sprog. Det er en salig Glæde at be-
maerke, hvor lykkelige de as Lappertte prise sig, fom eie en saadati Bog,
hvorledes de ombcrre den paa deres Bryst som en Helligdom paa alle
deres Vandringer; med hvilken Længsel Mange strømme did, hvor eu
saadan Bog gives for at kunne lcese og forstaa det hellige Ord i deres
eget Modersmaal. Saameget vigtigere maa saadanne Bøger vcere til at
vække og mere den huslige Andagt, som de fleste formedelst deres om-
flakkende Liv i hine vidtudstrakte Egrie kun faa Gange om Aaret kunne
besøge Kirkerne-« Som Følge deraf besluttede det norske B. S. at udgive
den hellige Skrift paa Lapsf ved Provst Kildal, hvortil det engelske
B. S. tilstod det 1750 Ndlr· Da de Dele afdest hellige Skrift iOver-
Lettelse som tidligere vare uedseudte til Kjøbenhavn, vare gaaede tabte i
denne Stads Brand 1793, maatte Provst Kildal begynde forfra. Hari
siger derom i det ovenfor omtalte Brev til B. S.: Det er et vanskeligt
Hvert-, den ærede Comittee giver mig. Mere hvo skulde ikke villig med-
virke til dette Formaal, som kjender Gitd og hans Ord og et godmodigt
og lærvilligt Folks Sands for Oplysniiig af de hellige Skrifter. Det
er nu snart tredive Aar, siden jeg lærte, katechiserede og prcedikede i Øst-
og Vestsinmarken. Ikke alene var det mig paalagt som en Pligt at lcegge
mig efter Sproget, men mislig Fortvlkniug af Tolken og Umulighedeu
at vinde Tillid og høre Hjertet-S rene Sprog, naar en Trediemand skulde
være tilstede, viste mig snart Nødvendigheden af for Lavper1tes Sjæle-
sorger at kunne forstaa og tale deres Sprog. Gid det derfor i Efter-
tideri maatte gjøres Sognepraesterne i Finmarlen til streng Pligt at lægge
sig efter det lavske Tungemaal. Efter saa mange Aar kan jeg have
glemt enkelte Ord og Egenskaber i Sproget, men derfor ei Sproget selv.
Der er eii Skolelærer i Maaso Sogn i Vestfinmarlen, hvem Kongen
nylig har hædret som fortjent Mand af Vorgersasnfuudet, Niels Guudersøn,
som jeg i hans Ungdom har dannet. Vil suau forordue mig ham til
Adjunct i Embedet, vil jeg i Guds Navn paatage mig Arbeidet og gjøre
et Forsøg med Marei Evangelium, meu ikke førend til næste Vinter i
1823.’« Desto værre døde Provst Kildal strax efter 1822, 61 Aar
gammel, og Oversættelsesværkct gik saaledes istaa, men B. S. opgav ei
sin Hensigt, imidlertid erklærer det i sin 7de Beretning (1823), at det
ei kjendte Nogen, til hvem dette Arbeide kunde betroes. Selskabet maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
