Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L
57
as de hellige Ord: »Fader i Hiniiiieleiil Dit har skjult det for de Vise
og Forstandige og aabenbaret det for de Enfoldige og Uinyudige·« Naar
nu hertil kommer, at ikke alene Stockfleth, hvem Lapperiiee Tro og chri-
stelige Sands saameget har flyttet og begeistret, fonl han selv siger-, men
at ogsaa de øvrige ældre Præster, Deinboll, Rode (Provsl iAlteti 1826
—1833, Forfatter af et her oftere ansort Skrift) Holst (Pr(est i Badso
1829——1838) og alle de nærværende have fundet den samme Tilfredshed
ved at undervise Folket i dets Modersmaal, saa vides i Sandhed ikke,
hvem der skulde være mere værdige til at faa Religionoboger i deres
Modersmaal, om ikke Lappcrtie skulde vaere det. Og desudeit at under-
stotte Stocksletb for at opfylde Landets helligste Pligt mod dets urgamle
Beboere den nemligen: at skaffe dem Bibeleii og andre Andagtoboger
i deres Tungemaal— hvad kasi vær·e naturligere, billigere og christelige-rc
end denne Regeriugens Haiidling?«) Ogsaa Biskopperiie i det ved Re-
solutioit af ZOle Deeember 1803 oprettede Tromso Stift·3) antoge sig
med Iver Lapperne, Bisiop Kjwrschotv (1830—1848) fremhævede saaledes
gjentagne Gange ikke alene det Haarde, men ogsaa det llrimelige i at ville
tvinge det lapske Folk til at ombytte sit Modersmaal med det norske
Sprog-s) Dette har haii navnlig gjort i den Erkleering, han ·afgav over
en af Stockslctl) 1846 til Negeringen indsendt Ansogning, dele oili der
maatte holdes Foredrag ved Universitetet over Lapsk, dels om, at der
burde fordres lavfk Spregkundskab for at blive ausat som Præst i Fur-
markentk Præstegjæld ogisbestad, Tl)ronden(es, Kvtefjord, Lenvig, Trano,
Skjerstad, Saltdaleti, Osoten, Lodingen, Foldeit, Mo, Hemnæs, Vefseii
og Groug. Vistoppeii erklærer blandt Aiidet i sm Betænkning: »Lapperne
antages ikke at kunne bibringes tilstrækkelig Religion og anden Kundskab
gjennem det norfke Sprog, hvorimod det ansees for fernodent, at der« i
denne Hensigt forskaffes dem Læreboger og liudervisning i deres Moders-
maal. De Foranstaltninger, som af det Offenlige allerede ere trnfne, og
de betydelige Onikostninger, som ere anvendte i dette Øiemed, synes des-
uden at fordre, at Beerket fortsættes, indtil antagelig Sikkerhed er til-
veiebragt, for at de derved tilsigtcde Frugter kunne hostetz deraf, saalange
det behøves, men dette vil ikke kunne opnaaes uden de Foranstaltninger,
sont af Sogneprcefi Stockfletl) ere foreslaaede i haiis ovenneevnte aller-
underdanigste Forestilling, Vel er der ved de naadigste Resolntioner af
2deii Juni 1824 og 30te Marto 1836, hvorved blev bestemt, at nogle
Lapsk talende Skolelærere sknlde dannes paa Seminariet, gjort meget for
1) Stocksletb Bidrag 1, 56 ff. 20de Beretning om det norsle B. S.
Chra. 1836, l4-
’) Erlandse112, 3 ff.
3) Stockfleth Bidrag 1, 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
