- Project Runeberg -  Lapperne og den lapske Mission /
64

(1866) [MARC] Author: Jens Vahl - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

kjedelig eller naturlig. Denne Fremgangsmaade kom i saadatt Anseelse,
at de, der ellers ikke fra forsi as billigede den, efterhaanden bleve revne
med, ifcer fordi de vare for svage til at taale idelig at høre sig bencevnte
som naturlige Mennesker-, der Intet forstode af, hvad der hører Gttds
Aattd til. I Førstningen vat«e Piscedikanterne tildels forsigtige med at
fortælle om Beskaffenheden af deres egne Naadeserfaringer, at ikke de
Ubodscerdige fknlde snakke dem efter Munden; men efterhaanden som de
vandt et lidet Parti, aslagde de denne Forsigtighed mere og mere, saa
det snart blev bekjendt for Alle, i hvilke aandelige Tilstande denne eller
hin havde varet, hvad han havde dromt eller set o. s. v.«

»Efterat de havde arbeidet en Tid, reiste de tilbage til Karesnando

·for denne Gang, men kom tilbage igjen om Vinteren 1848. Da havde

deres Optræden en mægtigere Karakter. Første Gang, sagde de, havde
de selv vceret nnder Lovett, men nn vare de komne til Retfærdighed-
Hvad de egenlig mente hermed, forklarede de ingensinde noiere, men det
sknlde nok være, at de vare isorte Christi Retfærdigl)ed og paa Grund
deraf udrnsiede med større Kraft og Myndighed De forkastede nn·de
Fleste af dem, som de forrige Gang havde antaget for Gjenfvdte, og
syntes at ville drage en skarpere Grændse mellem Saadanne og blot
Opvakte, end de hidtil havde gjort, da de lode sig noie med Mindre,
naar blotNogett vilde erklære sig for dem. Mett ligesom denForandring,
som dc sagde, var foregaaet med dem selv, i dens ydre Aabenbarelse blot
bestod i bestige Lader og hyppigere Anvendelse af Kraftndbrnd, saaledes
blev ogsaa en lignende Forandring hos Andre det Vestemmende sor,
hvem de nu kunde antage for Gjenfodte eller ikke. Derfor var
ikke nn mere de indre Rorelser, det forandrede Udtryk iØittene eller
Slisten as Ansigtsfarve tilstrækkeligt, men saavel Sorgett over Synden,
som Glædett over Syndsforladelfen sknlde aabenbare sig tydeligere, heller
ikke vat- det nn mere nok at formane Andre, mett Forntaningerne skulde
have en vis Grad af Salvclse og Kraft. Dette i Forbindelse med, at
man hørte fra Karesnando, at Sorgen der yttrede sig ved Graad og
Stikken eller Stonnen, og Glæden ved Latter og Dandsen eller Hoppett
og Springen, fremkaldte allerede da Begyndelsen til saadanne Yttringer
ogsaa iKantokeino, men dog endnn kun svagt og fornemmelig hos Kvin-
derne. Forovrigt var det roligt. Matt læste flittigt; endog ældre Folk,
som sorsi maatte lcere fig de latinske Bogstaver, hvormed de lapske Bøger
ere tryfte, talte indbyrdes om Nodvendigheden af at vaagne af Syndens
Sovtt, og Antallet af dem, der aslagde Brændevinsdrik og Tyveri, for-
ogedes, kort, en glædelig Forandring begyndte at indtreede i det ndvortes
Liv. Men naar man seer hen til dett snbjektive og udvortes Karakter,
sont Vaklelfett havde antaget hos hine Prædikattter selv, og dertil tager
i Betragtning de natnrlige Betingelser, under hvilke Vrektelsetr havde at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 14:50:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lapmission/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free