- Project Runeberg -  Lapperne og den lapske Mission /
66

(1866) [MARC] Author: Jens Vahl - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ligesom disse havde udviklet sig fra den ene Gang til den anden, saaledes
udviklede ogsaa Prædikanterue sig her, det vil sige, de gebærdede sig
stedse heftigere og anvendte stedse stærkere Krastudtrt)k. Dog var der
endnu ingen egenlig Forvirriiig tilstede. Flere og Flere skramtes bort
fra Brcetidevinet, hvoroiii fornemmelig Talen dreiede sig, saa man næsten
kunde kalde Bevægelse11 en stor Nogterhedsagitatiott, og med dette fulgte
ogsaa for det første Aslteggelsen af Kortspil og et Slags Vreedtspil, som
brugtes blandt Lapper11e, hvilke ligesom Vreendevinsdrik erklæredes i og
for sig for Djævelen-I Gjerninger og et klart Kjendemazrke paa hans
Børn, men alt dette gik dog endnu forholdsvis nogenlunde lempelig
for sig·««

»Vi bemærke, hvorledes det fra Begyndelsen af ikke gjaldt at hele-ere
og oplyse, men strax at tage Hjertet med Storm. Hertil benyttedes alle
Midler, der antoges paa nogen Maade at kunne virke. Saaledes vilde
hine første Prædikanter, skjønt de ikke sagde sig at vcere fyndesri, dog
nodig indlade sig paa, hvad Erfaringer de fremdeles havde om Smidig-
hedens Virketi i dem, medens de heller talte om deres Naadesersaringer
og deres hoie Rettigheder i Guds Rige. De vare bange for det skadelige

Indtryk, det kunde gjore, om de, der prædikede saa myudigen Omvendelse.

fra Synden for Andre, lode sig for meget mærke med, at de endnu selv
vare Syndere. Istedetfor at deres egen Persoti burde være traadt mere
og mere i Skyggen, for at Gitd alene kunde faa Æren, saa bleve de,
maaske sig selv uafvideude, Skyld i, at Opmærksomheden tvertimod rettedes
i en altfor høi Grad paa deres Persott. Og Exemplet var ikke sat for-
gjæves De, der havde erhvervet sig nogen Anseelse, fremtraadte med
stedse mægtigere Paastattde for at gjore desto større Indtryk paa den
uomvendte Hob og ogsaa for at kunne indtage Ærespladser blandt de
Omvendte. Saaledes begyndte der om Vinteren 1850 en formelig Kappe-
strid, om hvem der var deu Største. Her gjaldt det at kunne fortælle
om de største Naadeserfaritiget·, om de høieste Aabenbaringer, og om at
tale med mest Salvelse og Værdighed derom, og saaledes drev da Ære-
sygen Eii og Andett gjennem flere Mellemled, som, at han var opstanden
uden Kjod o. s. v., lige til den Paastatid, at han var Kristus, og fra
denne Tid af begyndte en almindelig Uro og Forvirring at udbrede sig
over hele Menighedeu. Naar der nu taltes om Tro, saa hed det blot,
at man skulde tro soiii denne eller hin as dem, der vare komne mest i
Nt), hvilket- snart sagt gik over til at tro paa en saadan-«

,,. vor Lederne sore frem, gebaerdcde sig med den største Myndighed,
saaledes at der endog stod formelig Skræk as dem, og om end Mange
ikke havde Lyst til at auerkjende dem for saa aandelige og gode, som de
udgave sig for, saa turde de ikke andet, end holde gode Miner med slet
Spil af Frygt for deres truende Gebærder og Lader. Disse bestode

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 14:50:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lapmission/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free