- Project Runeberg -  Lapperne og den lapske Mission /
74

(1866) [MARC] Author: Jens Vahl - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hine sig rolig tilbage. Vi ville anføre et Par Beviser paa en saadait
sand Omvendelse til Herren.

,,E11 Løverdag Aften,« fortæller Stockfleth, »sad som sædvanlig Flere
hos mig, deii Gatig iktuns disse hovmodige og fordommende Aandelige;
hnrtigen aabnedes Døreti, og to unge Mennesker, en Dreiig og en Pige,
traadte ind. Den barnligste, lykkeligste Glæde lyste fra begges Ansigterz
han forte Ordet. Jeg er et Guds Barn, lod det« jublende fra hans
Læber-. Hvilken Modsætnittg afgav disse tvende unge Menneskers Aasyn
til de morle, hovmodige og fordominende Aandeliges Ansigter. »Ja, jeg
er et Giids Barn laii dit tro det. Fader Præst?« sagde han og traadte
hen til mig. Jeg saa paa ham og sagde: »Ja, jeg er istand til at tro
det.« »Hun er ogsaa etsGuds Varii, kan Dit tro det, Præst7«« sagde
haii og pegede paa Pigen. Jeg saa hende i Øinene og sagde: ,,ja,
ogsaa om hende laii jeg tro det-« Hait begyndte igjen med sine glade
Udgydelser, idet han gik frem og tilbage de Par Skridt, som der var
Plads til. Jeg er hellig, og hun er ogsaa hellig, kan Dit tro det,
Prcest? Jeg maatte smile og sagde. »Holdt lidt, lad os først taleti lidt
ncermeres ved.« Vare de nu virkelig Guds Bout, og derfor havde jeg
jo allerede antaget dem, saa vare de jo, ifølge Slriftens Udsagn: Gicds
Elskelige, Hellige· »Jmorgen meddeler du jo Syudsforladelse og Sakramentet W
begyndte han igjen, gaaende frem og tilbage, saavidt Rummet tillod; han
talede nu med en faa blid, stille og from Glæde og Følelse om den
salige og saliggjorende Forening med Christus i Sakramentet. »Vil du
give os Syndsforladelse og Sakramentet?« spurgte han. Jeg svarede:
»Men Vornt Jsagde jo, at I vare hellige, hvad villeJ da med Synth-
sorladelse og Sakramentet?« »Nei, nei ikke saaledes,« svarede han, »vi ville
blive det, vi ville blive det ,,i« Sakramentet,« og gik atter et Par Skridt
frem og tilbage, stod atter stille foraic mig og spurgte indtrtengende be-
dende: »Vil dn give os Syndsforladelse og Sakranieiitet?«« ,,Ja jeg vil,«
svarede jeg, og siden videre Overhoring En dybere Alvor havde allerede
udtalt sig i alle deres Ord og hele Holdning» »Ko1ntner begge til Afteit-
bonnen og til migiMorgen tidlig, og bereder Eder nu vel til imorgen,«
sagde jeg! »Ja, vi ville berede os,«« svarede de med dyb Folelse, og hvor
vare de elskværdige Morgenen efter ved min Overhorittg med flere, og
siden i Kirken."

»Med Udraab og Forbittrelse og Foragt havde de tilstedeværende
Aandelige hort paa denne Samtale og sagde: »saadanne Uaandelige antager
Du, og os Aandelige ittel« »Ja saadanne antager ikke alene jeg, men ogsaa
Gud,« var mit Svar.«

»En Søndags Asteit havde jeg modtaget en tung Syndcbeljendelfs
af et ungt Fruentimmer-, men ogsaa Bevidnelsen om hendes dybe Ange
og Beviser paa Omvendelse. Jeg havde bestyrlet hende og lovet heiitr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 14:50:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lapmission/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free