Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligemed disse Egnes øvrige Beboere eller noget senere end disse, thi de
opholdt sig paa de utilgcengeligste Steder-. Som Lappernes første egenlige
Missioncer maa imidlertid Stensr eller Stefanns betragtedes, der ordine-
redes af Adalbert til Missionsbiskop under Navnet Simeon eller Simon
og sendtes til Skridesinnerne« hvis Hovedsade dengang vari Helsingelaud.
Vi vide ikke meget Andet om hans Virksomhed, der ogsaa synes at have
strakt sig til Helsinger11e, Medelpaderne, Jaemtelaenderue og andre der-
boende Folk, end at han »vandt Mangfoldige blandt Hedningerne-«
Han skal være dod sont Mart1)r, og hans Grav paavises endnuiNorrala
Sogn i Helsingland«1) Efter Nogles Formening skal det af Bernhard
af Clairvaux paa den svenske Dronnings Begjæring i Aaret 1143 ved
Foderi as Omberg anlagte Alvastraklofter være anlagt med Hensyn til
Lapperiiess Omvendelse, dog er dette neppe Tilfældet, thi de Ord i lider
de exordio Gistoreieusis ordinis, at Munkene sendtett for at lcere »de raa
og utmtnnede Mennesker« Christendommen, gjælde vel snarere Svenskerne
end Lapperne.2) Muligt er det, at de Omvendelser, der ved Ertebistop
Peter aflipsalas (1187— efter 1191) Omsorg skete blandt Helsingertie,3)
ogsaa have omfattet nogle af de derboende Lapper.
Naar vi imidlertid betænke, at Lappertie under al denne Tid stadig
fortreeiigtess sra deres Boliger af Svenskerne og befandt sig ·paa Flugten
for disse, kunne vi med al mulig Nitnelighed slutte os til, at de neppe
følte stor Tilbøielighed til at foretrække disses Religioti for deres egen-
Da Lapperite vare blevne bragte under de svenske Kongers Herredømme,
kom de imidlertid mere iBeroring med »christne« Folk. Det var egenlig sorst
Magnus Ladulaas (1278—1290), der underlagde sig Lappertie, og vi
have tidligere omtalt, hvorledes han dertil benyttede sig af de saakaldte
Birkarle, der sik arvelig Magt over Lavperne under Kronenc Lehnshoihed
og herskede over dem aldeles efter eget Behag. Lapperne kom nii saa-
ledes i Beroriiig med »christne« Folk, og endel af dem antoge ogsaa
Christendommen i det Mindste udvortes, og Schesser mener, at der siden
Magnric Ladnlaas’ Tid altid har været Christne i Lapland.«) Det-til
have vel ogsaa de Visitatser bidraget, sont nidkjcere Erkebiskopper af Uv-
sala asholdt i de nordligste Egtte af deres Stift, hvilket strakte sig til
Torneaelv eller maaske endog til Uleatreesk· Nikolaiitz Allonio (1292—
’1305) visitercde i disse Egne 1298 og 1302, Nikolaus Catilli (1305——
1314) ligeledes 1314, Olans Berronis (1314—1332) var oftere deroppe,
l) slesseniits l,84.15,17. Renterdahl 1. 409 k. stecttsentiis diss. tie
Vestrohotnta snh· pkxo3. Torvet-. Ups. 1731« 50.
2) lneekti uutorls ctikonian Vanoknni eet Arv. blasnwits· Livs 1695, 21.
I)i)ieuterdahl2.l·1).147.
«) Setiekcer 65-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
