Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Tid pleie at kælve. Blev nu Lappeii ked af saaledes at trælle,
pintcs han paa mange Maader. Der fortælles, at man hnggede Hullcr
i Isen, bandt et Reb om ham og trak ham under Jseii fra det ene Hiil
til det andet. Sligt skulde ikke give Lapperiie Smag for den Tro, de
Svenske bragte dem, og de maatte derfor glæde sig, da Nordmwudene
faldt ind i Landet og ødelagde Sølvvcerkct· Vel optogeo det sideii igjeii
under Carl den ellevte; dog haii vidste at sikkre Lapperite for slige Mis-
handlinger. Hvad nu de ødelagte Kirker angaaer-, da opbyggedeo Silde-
joks først mange Aar- senere (1690), Nafafjellc derimod ikke1). S Emn-
tekio byggedes en nh Kirke 1661 (ombhgget 1791). Under Carl deri
ellevte (1660—1697) blev der 1771 bygget en Kirke i Jockmok ifølge
Befaling af 20 April 1667 2), og ved et kongeligt Brev af1673 befaledes
det, at Lapsognene skulde have deres egne Præster-, da det ei var dem
tjenligt at være forenede med svenske eller finste Sogne. Følgen deraf
var, at Lhcksele fik sin egen Præst i Lappeit Ole Steffensen Grati, og at
Enontekitz (Karesuando), som hidtil havde været Annex til Toriieä, hvor-
til det havde 60 Mil, blev et eget Vissestegjcrld med Juckasjcerfvi (1675)
og tilmed fik sin egen Capellaii, samt at en særegen Præst blev anfat i
Äfele (1700), der hidtil havde været Annex til Anundfjo, hvorfra det
allerede 1676 var bestemt, at det skulde skilles, naar Præsteii iAnnndsjo
(Anzenins) dode. Derimod mistede Arjeplog sin Præst og blev Annex
til Arvidsjanr (1696)3). Lidt tidligere var Silbojok Kirke blevcti gjen-
opbhgt, efterat en Collekt dertil over hele Landet var bevilget 20 Mai
1690· Ogsaa viste Carl den ellevte siii Velvillie mod Skolen iLhcksele,
idet haii 1687 (1·690?) udfærdigede et Dotationsbrev for den paa de
Gaarde, Dronning Christine havde tillagt den ved ovenomtalte Brev af
1634, hvilke ifølge Rednetionen af 1680 skulde have været inddragne
under Kronen. Aaret iforveieii var der sket den gavnlige Forandring,
at Kongen efter at have indhentet Hernosatido Domkapitels samt de den-
gang i Stockholni forsamlede Biskoppero Betænkning bestemte, at Stolen
stulde have sin særegne Lærer, saa at deir ei mere skulde forestaaeo af
Præsten-) Ogsaa foreslog Erkebiftoppeii (Oliif Svebiliuö) og Biskopperiie
ved samme Leilighed, at hver Lap skulde have Bøger i sin Dialekt, og
at i Katechismnssen skulde det første Bud anføres fuldstændigt med For-
budet mod Afguderi. At dette kunde gjøres behov, kan man slutte deraf,
at da Franskmanden Negnard 1681 besøgte Laplaiid, fandt han paa en
lille O iTorneatrccsk, som Torneeuo beretter, tidligere havde været brugt
s) 1.æstnktiiis korts. 212 sf. 2) Lssll. s. f. 17, 144·
3) Aeta titt. sv. 2, 355. llsilptier 1, 244. 4, 325. 1.æstae1tiis 22-2. stivn.
f. f. 17, 126·
4) Act-i titt. Sv. 2, 355« Löon. f. f. 17, 277. 18, 63. sehrodek Sky-it.
sei-. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
