Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Man kunde vel under saadanne Omstændigheder fristes til at spørge
om Grunden til en slig Forandring i Missionsforholdeiie. Denne frem-
gaaer hellerikke klart. Detsynes, sont om den ældre Indretning har været
noget vel kostbar, fordi det gik her, sont alleveg11e, hvor man har Til-
ladelse til at sætte Udgifterne paa offenlig Regning, idet Staten, der jo
skulde underholde Børnene ved Skolen, maatte betale allehaande Rekvi-
siter og Fornødenheder. Men den nye Indretning turde maaske dog
have været den kostbarefte· Man fandt, at Skolerne og Menighedeisne
vare i en daarlig Tilsiatid og tilskrev det den gamle Indretning, istedetfor
»det snarere turde tilskrives de i Lapland gjældende Regler for Præsters
Befordring. Her gjaldt udelukkende Aneiennitcten, og det gik der som
her i Landet, jo større en Menighed var, og følgelig jo mere der var
at bestille, desto ældr«e og mere udlevede Præster havde de, ligesoni ogsaa
denne Befordringsmaade ikke just er opmuntrende for dygtige Mænd.!)
Endelig synes man at have indvendt mod Skolerne, at de der underviste
Lapborii forfvenskedes og afvænnedes med den nomadiske Levevis, hvilket just
ikke var en Ulykke, da det vilde have"været meget gavnlig baade med Henst)11 til
Christendom og Folkedannelse, om Lapperne bleve et agerdyrkeude Folk, hvilket
Landets naturlige Beskaffenhed i de fleste Egne ikke er til Hiiider for. Aar-
sagerne synes snarest at have været forudeii hine paapegede dels Ubekjendt-
skab hos de Styrende med de virkelige Forhold i Lapmarkeriie,2) dels
maaske ogsaa den samme Ringeagt mod Præsternes sjælesorge11de Virksomhed
og Overvurdering af Undervisningsvcesenet, der hos os omtrent ved
samme Tid bevirkede mange Præsteembeders Nedlaeggelse eller Fortraengelse
ved ordinerede Skolelærere. Allerede 1827 var deu otnkringvandrende
Undervisningsmaade ved at aslofes af den faste, idet Lars Perssosi mod
Anordniugen havde givet sig til at holde fast Skole, for dog at udrette
Noget.3)
Det var just ikke glædelige Vilkaar, den lapske Mission saaledes var
undergivet, Undervisningen og Oplysningen syntes at ville gaa tilbage
istedetfor fremad, de to Missioncerer, der indtil omtrent 1827 synes at
have været nordinerede"«) havde et aldeles uoverkonimeligt Arbeide og
en saa ringe Lon, at de fristedes til at fe sig om efter Fortjeneste paa
anden Maade eller at blive hjemme at passe Huset, om de ellers blot
nogenlunde skulde komme ud af det, Præsterne vare for største Delen
dels forsonnnelige dels gamle og udnelige, desuden udgjorde Lapperiie i
de færreste Sogne Hovedmassen af Befolkningen, thi Nybyggernes Antal
tiltog siden Slutningen af forrige Aarhundrede paa sine Steder overor-
denlig stærkt, saaledes i Vilhelmina, hvor de 1790 udgjorde 200, i 1830
l) Lmsliutius 31. 2) LOFtnttitis 272.
I) Lmsloilius 276. «) Blom 2, 51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
