Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
1600. 1) Derved kunde Præsterne mindre godt faa Leilighed til at uud-
drage deres svenske, bosattc Sognefolk deres Arbeide for at hellige det til
Lapperiie. Det var saaledes kun en ringe Del as Aaret, at disse kunde
faa godt af Præsterne, om Sommeren vare de hoit oppe tilfjelds, om
Vintereii langt nede i Landet i Egnesie om den botuiske Bugt, ·saa at
det egenlig lim var, naar de paa deres Vandringstog kom forbi Kirke-
pladsene, eller naar de kom der til Markederne, at de kunde nyde godt
af GudstjenesteniKirker11e. Derfor blev der ogsaa om Sommer-en et Par
Gange holdt Gudstjeneste i Fjeldkapellerne, ved nogle af hvilke var ansat
en Comminister f.Ex-i Tärna, der saa, naar Vinteren kom, og Lappersie
flyttede, blev forladt af hele fin Menighed.2) Disse Fjeldreiser vare
iøvrigt ofte nok besværlige for Præsterne. Saaledes maa PræsteniKoickjok
engang hver Sommer reise op til Fjeldkapellet Alkavara, den 18 Mile
lange Reise maa han tilbagelwgge tilfods, og da der paa hele Beieri ikke
ikke findes en eneste Hytte eller et eneste Skjul at ty ind i, maa haii selv
medføre et Telt, der læsses paa et Rensdyr· Eii anden ntislig Orm
stcendighed, der hidrorte fra de to Folkeslags Boeii i samme Sogii og
deres Benyttelse af sannne Kirke, var, at Gudstjenesten maatte holdes
paa to Sprog, thi i Lapmarkene kan Gudstjenesten kun holdes hver anden
eller fjerde Søndag, da saa Alle kosnmc til Kirke for da ogsaa at trasfe
hverandre og afgjøre timelige Forretninger med hverandre, hvorimod de
andre Sondage kun de, som bo i Nærheden af Kirken, besøge denne-
Derfor kan der ikke godt, som det under deti danske Regerirrg i Slesvig
med saa stor Retfærdighed var anordnct i dets blandede Distrikter, være
stiftevis Gudstjetieste i begge Sprogene. Lwstadius beskriver den blan-
dede Gudstjeneste, som den var iArvidsjaur 1827, hvor J af Ind-
vaanerne vare Lapper, saaledes:3) ,,For Alteret bruges Svensk eller Lapsk,
eftersom Tilhørerne synes at være talrigst af det ene eller det andet Folk.
Bønnen for Prædikeii holdes paa Svensk, hvorpaa Fadervor begyndes
paa Lapsk, og hver Tolk beder i sit Sprog. Texten opleeses paa Lapsk.
Prædike11 holdes forst paa Svenst, saa paa Lapsk, Bonnerne læses i det
ene eller begge Sprogene, Altergangsbonnen ligesaa. Psalmerneveelges
saaledes, at de findes i begge Sprog, hver synger paa sit, ogs det gaaer
ret godt, da Ordene ei høres-. Paa den Maade bliver Gudstjenesten,
som det let kan begribes, kuu altfor let trEtLende og Andagten svækkes,
bedre vilde det være at holde Gudstjeneste, hver i sit Sprog. Ved hin
Ordning kan det ei heller nægtes, at Lappertie blive tilsidesatte for Siden-
skernc, de Bolmer, som skulde holdes paa Lapsk, ere de, Svenskerne kunne
udenad, men ikke omvendt; og at den Prædiketi sont gjentages, bliver
forkortet, er vel rimeligt.
l) Læstatlius forts. 416. 7) læste-Hue korts. 410. I) Læst-rettere Zs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
