Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
aldrig noget Aar undlod at offre til et Stenbillede paa Bjerget Dalja-
pakke i Sorsele Sogn.1) Det var dog navnlig Tyoeri og Drukkenskab,
som gik i Svang iblandt dem. Tyveriet var dog kun Reucdyrstyveri,
som er saameget destomere sristende, som det er vanskeligt at opdage i de
store øde Strækninger-. Med Nensdyrstyveriet følge andre Synder,
navnlig vaulyst hos de Bestjaalne, der da udarter til Slagsmaal, ja
stundom, skjøndt sjelden til Mord. cher vare Sirkaslappeme i Kvickjok
og Kaitomlapperne i Gellivare de raaestc og mest barbariske, Tyveri,
Slags-mal, ja til og med Mord hørte til Dagens Ordeii. Dog var
det ikke allevegne saaledes, navnlig hedder det fra Lycksele, at Mord og
Tyveri hørtes der faagodtsoni aldrig noget til, ei heller til Panden-
Ligeleded hersker der iAlmindelighed stor Ktsdskhed.2) Lappernec Hovedlast
er derimod deres Drikfaeldighed, en Last, de imidlertid ikke ere ene om,
thi ogsaa de svenske Nyhyggere, ja endogsaa Embedomcendene vare dengang
meget driksældige, og Præsterne toge ogsaa godt nok Del i de lystige
Lag, der paa Markedstiderne afholdtes.3) AtLapperne med saa daarligt
Exempel for Øie ogsaa bleve fristede til at se Livets Glæde og Lykke i
Fylderi, er ikke faa ubegribeligt. Dertil kom, at Nybyggerne paa flere
Steder f. Ex. i Karesuattdo og Juckasjiersvi holdt formelig Brændevitiss
lagere, for hvilke de tilbyttede sig Lapperiies Eiendom-O) Naar nu en
Lap kom til Marked, saa sristedeo haii paa alle mulige Maader til Drikk-
kenskab dels ved Kjøbmændenes Nærighed, dels ved de gamle Skikke, som
Kjobnnendene ikke fandt sig beføicde til at opgive, og som de naturligvis
selv havde indført fra først af. Naar Lappeii tom til Butiken, skulde
haii først have en Velkonistdran1, hvorom han selv paainindede, hvis han
fynted, at Kjøbmanden var for langsom dermed, dernæst sit han endel
Sinaafager f. Ex. Synaalc o. s. v. til For-æring, hvorpaa han rykkede
frem sin Gave, et Stykke Rensdyrskjod. Til Belønning derfor skulde
nu baade Giveren og alle de Frcender, der fulgte med som Vidner, have
en Dram. Naar mk Handeleii begynder, sælger Lappen ikke alle sine
Skind, men i Almindelighed et ad Gangen, thi for hver Handel faaer
haii en Dra111, eller betinger sig noget Brændeviin sont han helder i sin
Flaske, og naar denne er fyldt, gaaer han tilbage til sin Hytte, han har
paa Markedspladseti, og sætter sig der eller i en Snedrive med sine
Venner, hvorpaa Drikkeriet begynder. Alt som Vraendevinea begynder
at virke, bliver mau muntrere, faa begynder man at synge og hele Sam-
talen gaaer for sig i Poesi og Sang. Mait falder hinanden om Halsen
l) Haggnek 94 M Läcn« f. f.19. 75. 17, 358. Schrotiek 13.
2) Læstndins Is. Læstndlus cons. 186 ik- Lasning s.f.17, 140. 16, 157.
Zett. Umez 305. jfr. Bloni 2, 42
k) Læstalilus korts- 133 Zetl, Umen 308.
«) Ensstram smin- 1.npm« 2. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
