- Project Runeberg -  Lapperne og den lapske Mission /
114

(1866) [MARC] Author: Jens Vahl - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

o. s. v. eller slaaes med sine Uvenner. Under saadan Handelsskik kan
det naturligvis Intet nytte, at Breeiidevinshandel ikke er tilladt, kun den
sidste Markedsdag er det tilladt at kjøbe og sælge Brændevin, og da
vandt-er det Meste af, hvad Kjobmcendene have givet ud, i deres Lontme
igjen, Drukkenskab sees allevegne, berusede fare Lapperne hjemad og veder-
kvaege sig paa Veiexi ved det medtagne Brændevi11. Saaledes gaaer det
med Drukkenskab hele Markedet igjennem, ,,sra Morgen til Asten,« strider
en Præst (1837), »horte jeg i mit Hns idel saakaldet gojkande, (d. e.
Sang)- den uhyggeligste Lyd, en Menneskerost kan frembringe, — saa
jeg intet Andet, end hvad jeg kunde vente as Hedninger.« l)

Og dog var der ogsaa Lapper, som folte det Shndige i saadant
chese11. En Præstfortceller saaledes (1837), at da han stod og betragtede
et Selskab, der efter et Varsekgilde var forsamlet, »kom Eti asde11, som det
syntes, aldeles vanvittige Flok hen til ham og sagde med Taarer: »Pappal
(saaledes kaldes i Almindelighed Præsterne,) du seer nok, at vi vandre
paa vildfarende Veie? — O mit onde, mit bedragelige Hjerte,’" sagde
han og slog sig for Brystet, »det sorer mig saa nsormvdenlig i Fare-
Jeg behøvede daglig Paamindelse, og jeg har Ingen at tale med om
Gud, Ingen, som-forstaaer migi« o. s. v. Vi talede laenge sammen, og
han lovede hoitideligett ikke alene at give slip paa Brændevinen, men
ogsaa paa alt Ondt, og lade Frelseren raade over ham og helliggjore ham.«2)

Saaledes var Tilstanden blandt Lapperne, da det svenske M. S»
stistet i Jannar 1835, begyndte at rette siti Opmærksomhed paa dem.
Kort efter Selstabcts Stiftelse havde nogle christelige svenske Venner i
Englaitd stiftet et Hjælpe M. S., hvis Sekretaer blev Gesandtsskabsprtesten
C. Rahmm, forhen londonsi Missionter i«Sibirien,3) og indsendt en Gave
til M. S., som skulde anvendes til et ikke ordincret ungt Menneske, der
vilde paatage sig at virke blandt Lapper11e. Ved en mærkelig Styrelse
af Herren var netop ved samme Tid Tanken om at gaa som Missionaer
til Lapland opstaaet i et ungt Menneskes, Carl Ludvig Tellstroms, Hjerte.
Han var bleven opvakt ved den i Stockholm boende engelske Methodist-
prCest Seotts Prædikener, havde ved Guds Naade beseiret de mange Fri-
stelser og Anfeegtelser, som vilde rive ham bort fra Herreii, og henvendte
sig nu i Sommeren 1833 til Seott, hvem han fortalte, at han ved at
laese i en Bog om Lappcrkies Uvidenhed og Elendighed var bleven greben
af en brændende Attraa ester at bringe dem Evangeliet. Just i de samme
Dage havde Scott uden egen Foranledning faaet en betydelig Pengesum
fra Venner i England til et Missionsforsvg i Lapland, og han saa da

l) Missionstidtting Stockbolni 1837, 23·
Vi Missionstidnitig 1837» 23·
I) sv. di. s. Zekintetse 10. 13.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 14:50:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lapmission/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free