Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
dels ved i deres Fridage at drage om blandt Lapperite. Der sporedes
nu Fremgang til det Bedre, i Regelen modtoges de vel af disse, og
deres Ord hørtes gjerne. Mange rørende Træk, som vise, at der dog
ogsaa rakte sig aandeligt Liv blandt Lapperrie, sindes optegnede i Kate-
cheterenes Dagboger og Jndberetninger. Saaledes hedder det den 15
Zanuar 1842: »Jdag besøgte mig en nng Lapkviiide fra Äsele Lapmark,
hvis Ansigt antydede, at noget Bedroveligt var paa Færde. Jeg spurgte
strax om, hvorledes hun befandt sig, huri svarede: »Nogenlu11de, til
Legemet.« »Men hvorledes lever din Sjael,« spurgte jeg, hvorpaa hun
med Taarer udbrod: »Akl jeg var iforgaars paa Marked i Lycksele og
var af mine nærmeste Slægtninge buden til Bryllup; jeg frygter sor, at
min Jesus blev tabt der-« Norende var det at se hendes Ydmyghed,
rørende at hore hendes Hunger og Torst efter Retfærdighed. Jeg hen-
viste hende, saagodt jeg kunde, til det Guds Lam, som borttager Berdetis
Synder, og som aldrig forkaster nogen eneste Sjæl, sont af ganske Hjerte
vil søge ham, men byder Alle, der føle sig besværede af deres Syndighed
og aandelige Fattigdom, at komme til ham, for at finde Hvile for deres
Sjæle. Jeg sagde hende ligeledes, hvor nødvendigt det er hver Dag
ved flittig Brug af Naademidlerne at holde Hjertet aabent for Jesu
Aands styrtende Naade paa den smalle Vei gjennem Iammerdalen, og
forsikkrede hende, at saalænge huri paa den Maade søgte og attraaede at
have sit evige Alt i Jesus alene, saa vilde hun aldrig miste ham, men
paa den anden Side as Graveii faa ham at se Ansigt til Ansigt og
mættes af en Salighed, hvis Herlighed er saa stor, at intet Øie har
set den osv. At samtale, saalænge vi begge havde ønsket, kunde ikke
lade sig gjøre, da huii var paa Reise, og jeg sysselsat ved mit Arbeide
i Skolen1).«
Den 5 Juni 1842: »Jdag besøgte en ung Lapkvinde mig, som bad
mig skrive et Brev i aandeligt Anliggende til En af hendes Venner-
Her fik jeg Leilighed til at spørge, om hun søgte Jesus med al Flid,
men betagen af Sorg sagde hun, at hun havde stræbt at leve et aande-
ligt Liv i Christus siden sin første Altergang for to Aar siden. Hun
beklagede sin Mangel paa Kundskaber, men allermest, at hun enteii var
falden eller snart vilde falde nd afNaaden, eftersom hun daglig sristedes
af slet Selskab til Verdens Daarskaber, men derimod var der Ingen, som
vilde eller kunde tale med hende om det ene Nødvendige. Rort ved
hendes Klage og forladte Tilstand, anfaa jeg det for nødvendigt og til-
lige saligt at anvende hele Dagen til at undervise hende 2).«
Deri 20 Iannar 1849c »Vi kumte ikke noksom takke og prise den
almægtige og barmhjertige Herre, sont har ladet sit Aandevust trænge
’) Misstidil. 1843, 30. 2) Misstidn. 1843, 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
