Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
av- s-
131
R Fr. Nordenstam og P. C. Jonsson havde forladt M. S. Tjeneste
for at ansaettes som Almueskolelcerere, blev F. Norberg indtil videre ansat
ved Skolen i Bastatraesk· Samme Aar anlagdes en Lappigeskole iTansele
(Lycksele Sog11) af Fri. Sofie Lovise Bergstrom, der først et Aarstid
havde opholdt sig i Lycksele, dels for at sætte sig ind iForholde11e, delc
for af Pastor Snndelin at nndervises iLapsi-. Hisn bekostede selv Skolens
·Leie og sit eget og Medhjælperindeiis (C. Ebeling) Underhold, samt
Materialet til Haandarbeide. Pigerne bleve ogsaa miderviste i Haaxids
arbeide og derved fatte istand til sideii at tage Tjeneste, om de foretrak
dette fremfor Nomadelivet· Med stor Nidkjaerhed og Selvoposfrelse virkede
Fri. Bergstrom i sin Skole; »de Forsagelser,« hedder det, »som hmi
vedbliver at underkaste sig for sine Pensioncerers Skyld, er et hei« paa
Stedet ukjendt Faenomen, som fortjener Agtelse i samme Grad, som
hendes Skole medfører almindelig Gavn. 1853 maatte hmi imidlertid,
paa Grund af sin frenrrykkede Alder, forlade Skolen, som saa blev
overtaget af Frk. Ebeling. Skolerne bleve aarlig inspicerede af Pastor
Sundelin i Lyckfele og af Provsi Feldstrottk i Lith, den sidste for Laxsfo
Skoles, deri forste for de ovriges Vedkonnnende. Lapperneks Erkjendtlighed
mod M. S. Bestræbelser viste sig ved, at de droge Omsorg for deres
Vorns Beklcednitig og ved de Bidrag, der ikke alene fra Nybyggetstte,
men ogsaa fra Lapperne sendtes til M. S. «).
Paa gjentagne Opfordringer til at ndstraelke sin Virksonihed til de
nordre Lapmarker, sendte M. S. i Januar 1847 Katecheterne F. Not-
berg og A. F. Nordenstam ud paa en Uridersogelsesreise til disse. Paa
denne Reise modtoges de med stor Velvillie as Præsterne, hvilke indgave
hver sin Betænkning til M. S. Der fremgaaer as disse og af Kate-
cheternes Beretninger Følgende: I Jockmok var Christendomskundskaben
hos Lapverne i det Hele taget svag, men alligevel vare her nogle Lapper,
som viste, at Naadeiis Kraft var trængt ind i deres Hjerter og gjort
dem fremfor Alt ivrige efter at soge det evige Liv. J Gellivare, hvor
den nidkjaere Pastor Westerlnnd (tillige Skolelærer) virkede, herskede stor
aandeligt Mørke og Ryggessloohed baade blandt sinske Nybyggere og
Lappei«. Den dybt indgroede Drnkkenskabslast synes her at have for-
trcengt al Sædelighed og Anstand, hvilket Past. Westerlund tog sig
meget nær og mistvivlede onc at kunne udrette Noget under et saadant
Barbari· J Juckasjtcrfvi var det ligesaa galt om ikke værre; her havde
ingen Skole vceret i-tredive Aar, kim Katecheter og en Missioncer, og
Christendommen var ikke kjendt til synderlig mere end Navnet. De høist
vanknndige Lappcr, Katecheter1ie traf paa, glædede sig ved at hore om
Skolerne mod Syd og glædede sig til at faa en hos sig. JKaresnando,
1) Micstidn. 1848, 22. Sv. Ol, S. sidst-. 13, 8. 9. 16, 12. 14, 9· 18, 13-
g-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
