Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Lappertie, tilligemed større eller mindre Dele af Luthers Kateehismus, alt
eftersoiti Tid og Evner tillade. thorvcl nu dette Maal af Christen-
domäkundskab er meget lidet, vilde det alligevel vce2«e heldigt, om det
kunde bibeholded as dem under videre Fremgang. Men da de Fleste
i en modnere Alder have glemt det Altsammen i deri Grad, at man i
Midteti eller ved Enden af deres Liv neppe kan mærke, at de nogen-
sinde have været underviste iChristendommens Hovedsandheder, saa frem-
byder der sig et sørgeligt Billede as det Mørke, hvori det lapske Folk
befinder sig 1).
Wed Aaret 1825 havde den Opvcekkelse« der var begyndt i Non-
landene, udbredt sig ogsaa til Lapperne, navnlig iArvidsjanr og iSirkas
(Jockinok Sogit) udeit dog der at antage den antikirkelige Character, den
havde blandt Svenskerne, fordi, siger P. Læstadins, »Luthers Skrifter
ikke ere oversatte paa Lapsk«, thi Alt, hvad der i disse sagdes mod
Kirken og Præsterite, sorklarede de Opvakte om den svenske Kirke og de
svenske Præstcr2). I Sit-kas, hvis Beboere tilligemed Kaitomlapperne
vare blandt de allervcerste, og sont siden selv forsikkre 3): »Under vort
forrige Liv var Drnkkenskab, Eder, Kortspil, Utngt, Uærlighed og Slags-
maal ikke noget Usædvanligt blandt os, og høist Faa af os knnde læse««i
greb Bevægelsen næsten alle Lapperne, saa at de bleve »de mest religiøse,
stille og ordenlige Lapper« 4). Og hiti tidligere sørgelige Tilstaiid er ikke saa
underlig, naar man hører om de svenske »Christne« der, at de ere besjælede
as en ubegribelig Egennytte og Gjerrighed, som grændser tilSkamloshed,
og derhos astillie og Ligegyldighed i aandelige Ting og iAlt, hvad der
hører til Sjælens Frelse 3). Dette har maaske været Grundene til, at, da
Skolen i Vaikejaurs blev anlagt, vare de Fleste af Lapperne atter ind-
sovede, ktm nogle Faa stode fast, disse besøgte Skolen paa deres Reiser
og vare de eneste Lapper, som viste nogen Interesse for den. »En ung
Mand,« beretter Berlin, »sortalte med rørt Sind, at siden hans Sam-
vittighed var vaagnet over hans mange begangne Synder, opholdt han
sig hele Dageii under et Træ iSkoven under Raab og Taarer til
Herrett om Frelse for sin Sjæl, indtil haii mod Asteti blev bønhørt og
fik en saadan Fred, som det vilde være ham umuligt at beskrive. Ved
et andet Besøg paa Skolen beklagcde de sig over den Forsmaedelse og
den Modsta11d, de maatte møde as dem, som ikke kjende Frelsereit· Jeg
mindede dem om, at Alle, som ville leve gndeligeii i Christus, maa lide
Forfølgelse, og at det gaaer saaledes til overalt, hvor der findes Nogle,
soin med Ord og Levnet bekjende Christus. Hjnlpen af en Tolk fortalte
1) Lund-ti Misst· 1862, 70. ") Læst4 98.
I) Lnttds Midst.1862, 71. «)1.test. 1, As.
-’·) Lunds Misst 1862« 70« 72«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
