Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
stort Sjælearital. Kntt to af disse Pastorater (Frostviketi og Fredrika)
have rinder 1000 Sjæle, 5 as dem have mellem 1000 og 2000 (Kare-
snando, Arjeplog, Dorothea, Sorsele, Jnckasjacrfvi), 7 mellem 2000 og
3000 (Joekmok, Äsele, Folinge, Stensele, Gellivare, Arvidcjanr, Vilhel-
mina), 1 endog over 4000(Lt)cksele). Med saa store, vidtudstrakte Pasto-
rater, der ere saa stærkt befolkede, er det naturligvis umuligt for Præsterne
i den Grad at tage sig asLapper11e, som onskeligt er, saameget mere sont
disse saagodtsotn i alle Pastoratertie ere et Mindretal af Befolkningen, som
de tale et andet Sprog end de andre svenske eller sinske Beboere, og som
de jo bestandig ere stedte paa Vandring. Ikkedestomindre have ikke faa
af Lavmarkerneo Præster med Iver taget sig af Lapperrte· Vi have
omtalt Visitatserne over Lapskolertte, de holdtes aarlig paa Selskabet-S
Vegne af Provst Feltstrom i Lith og Provst Snndelin i Lhcksele, fra
flere Pastorater bleve ved Præster11ett Medvirkning Gaver indsamlede til
M. S. eller Skolerne og endelig virkede ogsaa flere af Præster-rc med
Sver i deres Embedogjerning ogsaa blandt Lapper11e. Blandt disse har
navnlig Præsten Lars Levi Læstadins i Karesnando udmærket sig. Hatt
var sødt i Arjeplog 1800 og blev Præst i sit Fodesogxt 1825, efter i et
Aar at have forestaaetMissioneerpostett sammesteds« Han skal først have
været en Mattd, som’ Folk er flest, ninnter og felskabelig og en stor
Botaniker, ligesom han ogsaa interesserede sig for Lavmarkernes Opdytkk
ning. Mett pludseligt skete der et alvorligt Omslag med ham, og han
begyndte med de skarpeste Prædiketier at arbeide navnlig mod Drukkenskab
og Thveri. Hans Opvtekkelfe synes at have været as en methodistist
Art, thi istedetfor at sætte Troen i det indre Menneske og især iVillieti,
fatte han den især iFolelfertte og lagde en ensidig Vægt paa indre
Rorelscr og Fornemmelsen Hari prædikede, at der til sand Omvendelse
hørte den dybeste Rædsel og Sonderlnnselse, talte om, at man har
mærket en Svovllugt, naar Nogen vaandedes i Samvittighedsnag, at
man har set en Damp opstige fra dens Mund, hvorfra Lngten ndgik,
og lyse Straaler skinne over dem, sortt vare i stærk Rorelfe og Glæde-
Fremdeles lærte han, at ntatr maa kunne bestemme, naar og hvorledes
deri store Sindsforandring er gaaet for sig, ellers er man ikke omvendt.
Han erklærede visse Tiitg for ubetinget shndige, som det fremgaaer as, hvad
ovensor er fortalt om Bevægelsett iKantokeino. En stor religios Bevægelse
opstod ved Læstadius’ Virksomhed baade blandt Finner og Laps-er og ikke
alene iKaresnando, men ogsaa iNabosognene, navnlig i det norske Fjeld-
sognKautokeino· Thi ikke alene hast, men ogsaa Adskillige afhano Menig-
hed, navnlig hans Datter arbeidede efter hans Tilskyndelse paa at vække
Menighederne. Men ved hele Opvaekkelsens Retning kom den rolige
religiøse Bevægelse til at træde i Skyggeit, og det gjaldt at storme løs
paa Hjertet af alle Kræfter. Imidlertid skeiede Bevægelfe11 ikke saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
