Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
med nogen Iver arbeide for de hedenske Lappers Omvendelse, der jo ei
heller, forfulgte og sortrængte som de bleve af Finnerne, kunde være
gunstig stemte sor Christendommen. Hvor Finnerne toge sig asLappetnes
»Omvendelse«, der var det vel mest ved voldsomme Midler, hvilke ogsaa
havde spillet en Hovedrolle ved deres egen Omvendelse, sog paa den
Maade bleve rimeligvis de Lapper, som enkeltvis boede blandt dem, christnede.
Men om nogen egenlig Missionsvirksomhed blandt Lapperne høre vi
ikke tale.
Da de svenske Konger efter Nesormationen toge sig, as Lappernes
Omvendelse, var det naturligt nok, at de først henvendte deres Opmærk-
somhed paa de svenske Lapper. At Bistop Mikael Agrieola, som thzes
lius beretter, skal have prædiket for Lapper11e, beroer paa en Forvexling
med den Hr. Mikael, der prædikede for de svenske Lapper, og som feil-
agtig er bleven kaldet M. Agricola1). Sikkert er det derimod, at det
paalagdes Bistoppeii af Äbo, til hvis Stift hele Finland horte, at an-
tage sig Lapperne, og han paalagde da Præsteti iKemi at drage Omsorg
for dem, meit det Hele indskrænkede sig til, at adskillige Lapper lode sig
bevæge til at lade deres Vorn dobetz 2). Imidlertid droge de svenske
Konger dog ogsaa nogen mere Omsorg for Kemilapmark. Der hades et
Brev fra Kong Johaii til Bistop Ponl af Äbo as 1574 s), hvori han
siger, at da en hel Del as Lapperne i Keisii Lapmark Lidet eller Intet
vide om Christendommen, og da de Capellaner, »som hertil kunne være
forordnede«, om de end begive sig derop, hvilket ikke skeer mere end en-
gang om Aaret, saa gjøre dette sor egen Fordels Skyld, befaler han
herved Bisioppen alvorligt, at nogle lærde Præster, som ere forfarne i
Lapperttes Tungemaal, skulle beskikketz til paa visse Tider af Aaret at
drage derop sor at undervise dem. Vi se heraf, at der altsaa har været
ansat allerede dengang Præster for Lapperne, og at det ikke har mangler
Regeringen paa Omsorg for disses aandelige Vel, men det er den samme
Klage, Koiig Johan fører, som Carl den niendez Præster kan en Konge
indsætte, men skabe den rette Aand i dem, det kan han ikke. For Dro11-
ning Christincs Tid ndrettedett imidlertid ikke synderligt for Lappernc.
Vel kan det være, at nogle Laps-er ved Handelgsamkvem eller ved Naboer
vare blevne bekjendte med Christendommen og allerede tidligere vare blevne
dobte4), ligesom ogsaa allerede 1610 en Hr. Ole nævnes som Gaard-naiid
og Sogneprcest i Lapland—’s), og ligesom den Kirke, som 1627 byggede-?
i Tervola (indtil 1860 Annex til Kemi), maa være bygget as Hensyn til
l) tungt-en 753.
’) Tengstwm Alnen-it. om prestekllga tjenstgoklngen t Ado stik-. Xdo 1822.
Z, 483 .
3) Ado tttfim 1784, 31. «) V. A. ll. 1772, M-
-) saomj1846, 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
