Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
var neutral med Hensyn til Sproget,1760 billigede Bistop Menander
as Äbo Sogneprirsten Henrik Begelius (1759—1765) Forslag, »atFins’k
skulde itidfores i Utsjoki, da de Fleste allerede bruge det, og Alle med
Henstni til deres Handel og Vandel med Naboerne fremfor Alt nødes
til at lære det1).«« Det er das ikke forunderligt, at en Tilbagegang
sporess baade i Utsjoki og Enare. Ved Visitatsen 1752 hedder det om
Enare: »Der kunde næsten Alle calechesis crmonicn, Dr. Luthers lille
Katechismn6, Hustavlen, Dr. Gezeliuc3’ Spørgsmaal, Skristsprogene,
det athanasianste Shmbol, Bodvpsalmerne og desuden kunde en stor Del
Svebilius’ Spørgsmaal og vare istand til herligt at gjøre Rede for
Indholdet af deres Christendomsstt)kker’—’).« Og om Utsjoki berettes
Lignende. Dengang var den foromtalte Anders Hellander Præst iEnare
og Utsjoki (1747——1757), og efter hvad ovenfor er anført om ham, tør
det nok antage-S, at han ikke har sorsonit Undervisning og Prædiken paa
Lapsk. Men anderledes lyder det ved Visitatsen 1765, da ovennævnte
Mag. Henrik Vegeliug var Præst der (1759—17"65), om hvem det
hedder, at han iBegyndelsen ei vilde tillade Lapperne at tale deres
Hundesprog i hans Værelser 3), da er ,,Christendomskundskaben i Enare
nøiagtig, men Indenadslæsningen svag«, og i Utsfoki »er største Delen
nogenlunde khndig ei alene i Jnden- og Udenadslaesniugem men ogsaa
med Hensyn til Forstaaelsen«).« Visitatoren, Provst Zimmertnann, der
havde en stærk Modvillie mod det lapske »Hundefprog«, bemærkede, at
,,Bornene ikke godt forstode Finst, og at hvert Bhlag havde sit eget
Lapst og Møie med at forstaa hverandre, hvorfor hatt fandt sig for-
anlediget til alvorligeii at paalcegge baade Forældre og Børn at skaffe
sig mere Færdighed i Finfk, samt at Forældretie skulde tale Finsk med
Børnene«5) (!). Men naturligviis nyttede et sligtPaalæg ikke, og atter
1770 finde vi i Visitatsprototollen Klage over Lappernes Ukyndighed
fordi de ikke sorstaa Finsk, og fordi Forældrene ikke vilde tale det
fremmede Sprog med Børnene «). I Enare fortrængteö dog imidlertid
Lapfk mere og mere afFinsk, saa at der allerede 1828 næsten kun talted
Finsk her, og denne Otnstcendighed maa det vel navnlig tilskrives, at ved
Visitatsen 1804 Christendomskundskaben her befandtes at være forsvar-
ligere7).
Under Alt dette gik det mod Slutningen af forrige Aarhundrede
mere og mere tilbage med Christendommen blandt Lapperne, hvortil de
forkerte Sprogbestemmelser rimeligvis mest have bidraget, hvilket ogsaa
Præsten Mag. David Erik vanian (1766—1781) anfører som en af
1) Ado tin-t. 1784, 172. squrtin 17. 214 ff.
2) sjngrkxn 216. I) sjagken 368.
«) sjogken 216 s. s) sjagken 217. 369.
C) Sjagrett 217 f. 7) sjogken 219. 252.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
