Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
endnu sainvittighedssuldt dyrke deres Apostels Minde. Istedetfor Klosteret
staaer der uu, eller stod der for endel Aar siden, paa dets Plads en
saldefeerdig Hytte, som Lappertie kalde Lebori11!).
Ogsaa blandt de længere mod Øst boende terskiske Lapper synes
Missionsforetagender at være gjorte ved samme Tid som blandt de mar-
manske. I Koeppetis 1861 ndgivne Værk Xpouonoruqecktin Fras. ste-
omtales et Rescript af svan Wassiljvitsj as 20de Februar 1575, der
befaler at underholde den blandt de ved Ponoislodenboende, nyssontvendte
Lapper anlagte St. Peter- og Poulskirte« hvilken var bleven forsømt, og
1581 den 16de April overdroges Omsorgen for denne Kirke til Trods-sko-
Sergievklostret (ved Mostva)2). Hvorfra Missionen til disse Lapper er
ndgaaet, se vi os ikke istand til at oplyse.
Ved Slutningen af det 16de Aarhundrede synes saaledes en stor Del
af de ruosiske Lapper at være blevne omvendte — i det Mindste udvortes
—- til Christendonuneu, og Migsionsvcerket synes forst at være bragt til
Ende her. Iøvrigt ere Kilderiie til deri russiskslappiske Missioii meget
sparsonnue og for os vanskelig tilgcengelige. Det var iøvrigt ilte alene
de iKolalapmart boende Lapper, som vandtett for den græske- Kirte, ogsaa
lutherske Lapper, som sra Finland flyttede ind i Rusland, bragtes til at
slutte sig til denne 3). Imidlertid synes de rnssiske Lapper —- idet Mindste
tidligere — sor en stor Del knii iNavnet og isagttagelseti af visse ud-
vortes Skikte at have været Christne; det lader til, at Præsteriie mere
have drevet paa Sligt end paa Hjertettz Omvendelse og sand christelig
Oplysning. v. Vesten beretter saaledes i sin topogmpbiu anmreliicaix
at i det russiske Laplaiid er der Kirker og Bedehnse nok, iAlmindelighed
cr der en i Lappernett Sommerbyer og en i deres Vinterbyer sor dem,
som flytte. Lapperne maa endelig møde der hver Morgen og Asteii sor-
nden, at hver har en Helgeii i sit eget Hatt, som haii boier sig for.
Præsteriie sra Kola og Kandalax komme en Gaiig om Aaret til Sommer-
kirke11 og en Gang til Vinteriirten. Stormnnken (Hieromonachen d. e.
Abbeden) reiser hvert 4de ell. 5te Aar paa Visitatss· To Gaiige om
Ugeii faste de, den ene Gang i deti lange Faste for Jul 6 Uger, den
anden Gaitg i Fasteii for Paaskc syv Uger. Al deres Gudstjeneste be-
staaer i at tænde Lys sor Billederne, lade sig ryge af Vicrogeii, bukke
og torse sig. Faa, undtageii de, som bo i Bomen (ncerved Grændsen)
kunne Fader-vor og Troesartikleriie. Naar Isak Olsen spurgte dem om
de Ting, som hørte til Salighedeii, svarede de: »Vor Præst ved det, sporg
ham ad, vi vide det ikte«, thi Præsteriie lcere dem kmi at torse sig,
1)Vndstitte115, 644. blottet-non 206 f. Sjogren 874 fs. Stoctfleth
Bidrag 1l 394 fi. suaml 1849, 171 s. 174 ff. 247.
««) 11. 354 meddelt af Schieiner. 3) sjegren 356·
«s astrvlt i Budstitten 7, 11 si.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
