Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIDDELALDEREN
11
erne alene, baade i Bergen
og hvor vi ellers ser spor efter
lignende institutioner i andre
byer. Mønsteret for sine orga
nisationer har tyskerne hentet
i sit hjemland, men de er blit
tillempet efter de særlige for
hold hvorunder de har levet i
det norske bysamfund. Deres
amter eller laug er ordnet no
genlunde overensstemmende
med de tyske hjøbmænds paa
bryggen.
Ved begyndelsen av 1400
aarene er der 4 laug i Bergen,
skomakere, skindere, skræd-
4. Bergens bødherlaugs lade 1761.
B. M. 2557.
dere og guldsmede. Et halvt aarhundrede senere nævnes
endnu to professioner, nemlig overskjærere og bakere. I be
gyndelsen av 1500 aarene nævnes ogsaa bødkerne. Disse
amter er i løpet av 1400 kommet helt under kontorets ind
flydelse; i 1412 indgaar saaledes de fire sterkeste selskap
eller laug en avtale med kjøbmændene. Denne overenskomst
gir uttryk for amtenes vedtægter og er av skomakerne blit
indgaat paa de øvriges vegne. Under striden med Olav
Nielssøn henimot 1450 hævder hansestæderne at haandver
kerne i Bergen altid har staat under deres privilegier. Re
gjeringens politik kommer til at gaa ut paa at skilde de to,
kjøbmænd og haandverkere, samt søke at tvinge igjennem
at haandverkerne blir norske borgere der som nordmændene
var forpligtet til at betale skatter og avgifter. De tyske haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
