Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAUGENE EFTER REFO RM ATI ONEN
39
lauget ihkevilderesihere
at miste sin skråa.1
1 1607 faar Osloskræd
dere sin shraa2 konfir
meret av kongen efterat
den var blit godtat av
byens raad og befalings
manden paa Akershus.
Den røber mindre ehs
hlusive tilbøieligheter
blandt mestrene, noget
man ihhe har indtryh av
bare shyldes censur fra
19. Bergens malersvendes lade.
B. M. 642.
myndigheternes side; men Oslo var ogsaa en mindre by hvor
mere rigorøse bestemmelser ikke har været saa paahrævet
fra laugenes side. Til gjengjæld gir skraaen et langt rikere
billede av laugets organisation. Den er forøvrig betydelig
længere end Bergensskræddernes, idet den omfatter ikke
mindre end 39 rigtignok temmelig korte paragraffer. Laugets
oldermand skal utpekes av otte mestre, der fungerer som
valgmænd. Han kan dog ikke beskikkes uten borgermester
og raads samtykke. Gildebrødrene" faar paalæg om at være
ham hørige og lydige, særlig naar han ved skafferen og gilde
svenden stevner dem til møte. Enhver maa betale bot som ikke
har lovlig forfald. Opstaar der nogen trætte mellem brødrene
skal striden søkes bilagt av lauget, saaat ikke lagmanden eller
raadet skal bli bemøiet med dette. Denne bestemmelse synes at
gaa tilbake paa middelalderske paabud om at en gildebroder
aldrig maatte søke rettens bistand. Hvo, som findes saa had-
1 N. R. Rgstf. IV s. 185. 2 N. R. Rgstr. IV s. IT4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
