Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIAN VI OG LAUGENE
45
tidens politih har gaat, men ogsaa hvorledes den fahtishe stilling
har været. Kongemagten har ihhe hunnet nøie sig hermed, da
laugenes artikler ihhe har budt paa den fornødne, samfunds
mæssige garanti. Foreløbig har det ihhe været hongens hensigt
at ophæve laugsinstitutionen helt, og endnu mindre har regje
ringen næret ønshe om nogenslags næringsfrihet. Det første har
den ihhe evnet, da staten i altfor høi grad har behøvet laugene
som underordnede redshaper, og almindelig frihet paa nærings
livets omraade vilde stride altfor sterht imot datidens opfatning
av hvorledes det øhonomishe liv burde indrettes og ordnes.
Det svahe punht i regjeringens politih har været dens mangel
paa honsehvens og en fast plan. Nu han den f. ehs. fort væh
baade oprette og tillate sluttede laug, shjønt det netop er disse
som med størst utbytte han hævde sit monopol paa næringen
og i hraft av sin magt over produktionen dihtere priserne. Det
har tidligere været antydet at tanhen paa en almindelig laugs
ordning neppe har været helt fremmed hverhen for Kristian IV
eller hans forgjænger, og det er mulig at guldsmedordinantsen
fra 1608 maa sees som det første resultat av et bevisst arbeide
paa at utforme en slih ordning.
Guldsmedordinantsen 1 gjælder alle guldsmede og deres
laug i dobbeltmonarhiets samtlige hjøbstæder. Ganshe naturlig
har det først og fremst været guldsmedene, hvis forhold har
ligget hongen paa hjertet. Det har sin forklaring i disse haand
verheres befatning med de ædle metaller, og at staten har mot
tat en stor del av sine shatter og avgifter i form av forarbeidet
guld og sølv. Helt fra middelalderen hadde derfor guldsmedene
været set nøie paa fingrene, og der var utformet strenge bestem
melser med hensyn til metallernes lødighet og arbeidenesstemp-
H. Grevenor o. T. B. Kielland: Guldsmedh. i Oslo o. Kra. Bilag I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
