Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENEVÆLDETS LAUGS PO LITI K
forhold, i enkelte styhher hanske litt for grundig og ikke altid
med like stor opmerksomhet naar det gjaldt haandverhernes
eget ve og vel. Der laa her en fare som shulde homme til at
vise sig shjæbnesvanger eftersom merhantilismen i det følgende
aarhundrede hom til fuld utfoldelse. Forordningen danner
grundlaget for laugsvæsenets indretning fremover i tiden selv
om den slet ihke altid, ialfald her i landet og i mindre byer
er blit fulgt i detalj.
Det var imidlertid ikke bare mesterlaugene som regjeringen
maatte søke at komme tillivs om den vilde bringe en virkelig
reform i stand paa haandverhets omraade. Lihesaa vigtig var
det at bringe forandringer i tidens svendeforhold. Med sine
haandverhsshihhe og sine gewohnheiter, sin internationale
organisation var det fuldt ut saa meget svendelaugene som
gav haandverhslivet dets præg; ofte hunde de helt dominere
mesterlaugene, og det blir svendene,mere eller mindre direhte,
som i fremtiden bringer regjeringen de største vansheligheter,
det er zunften hongemagten maa søke at gjøre op med.
Forholdet mellem en mester og hans svende hadde i løpet
av aarhundredet helt ændret harakter. Mens det oprindelig in
gen væsensforskjel hadde bestaat mellem dem, var nu shillet
blit understrehet paa det hraftigste. I ældre tider betragtedes
svendene nærmest som en yngre likemand hvis værdighet vist
noh ihke var den samme som mesterens, men som dog hadde
adgang til lauget, og saa smaa som forholdene var herhjemme
paa de fleste steder, hadde saagodtsom alle før eller senere ut
sigt til at komme i egen virksomhet. Selv i den første tid
efterat svendene hadde indrettet sine egne laug efter mestrenes
eksempel, og med en laugsmester som bisitter, hadde det gode
forhold ikke dermed skiftet karakter. De repræsenteret ingen
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
