Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAUGENE I DET 18DE AARHUNDREDE
115
paa sit verksted, hvad der naturlig
vis var ganske overmaate galt. For
fremtidentruer lauget enkver mester
med utstøtelse som ikke overkoldt
disse regler.1
I IT4O kar sadelmakerne i Kristi
ania indsendt andragende om at
maatte danne laug. Magistraten kar
i den anledning avgit en vidtløftig
erklæring, fremgaar det kerav, at
byen kar kat otte mestre, kvorav
2de af mangel for laug ker i byen
kar for at kunne kolde svende og
drenge indgivet sig under lauget i
Kjøbenkavn." Lauget kar keller
ikke kunnet faa arbeidskjælp fra
87. Fijcerhrus fra uhjendt Bergens-
laug. B.M. 1985.
andre steder efterdi de (fremmede svende) entkolde sig fra at
arbeide kos nogen borger sadelmager som ikke er i amt."
Mestrenes egne drenge kar ikke noget steds kunnet finde
arbeide, kvad der kar resulteret i, at de kar drad land og strand
rundt som fuskere. Tilslut fremkolder magistraten som sin
personlige mening : Nu var det vel at ønske og kolde for 1
fast principia at det var bedre aldeles ingen amter var til i lan
det, mens at enkver arbeidede frit der og vel synes at kunne
bringe landet den fordel, at der flere arbeidere sig i et land
nedsatte og arbeidet for billigere pris kunde være at erkolde,
da det blev en selvstændig skade for den arbeidsmand som
ikke arbeidede godt og dygtig arbeide, eftersom kan sig ingen
debit kunde forvente, da det derimod koldes for at et amt er
IJ. Bøgh : Laugsprotoholler ; særtr. s. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
