Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPLØSNING OG AVSKAFFELSE
125
gaaede erklæring resulterte i et
reskript av 10 april 1761, der er
præget av den selvsamme tan
kegang. Ifølge dette reskript
blir det nu paabudt at paa de
steder hvor der ikke findes slut
tede laug, skal det være alle
og enhver tilladt at ernære sig
paa hvad ærlig maate han vil
og i den profession han har
lært, naar han bare først har
tat borgerskap. Reskriptet førte
til enbetragtelig forøkelse avfri
mestrenes antal og var blandt
andet ogsaa den indirekte for
anledning til processen mot
94. Kristiania shomaherlaugs lade.
N. F. 91-07.
Kristiania guldsmede. De friere anskuelser som kommer til
uttryk hos Kristiania magistrat og i Stampes forskjellige er
klæringer vinder ogsaa frem hos den oplyste almenhet. Kort
efter kommer den til uttryk i pressen. Saaledes gir en indsender
i Norske Intelligentz Seddeler fra 1764 en besk kritik over da
tidens norske haandverkere, som han karakteriserer baade
somuduelige og henfaldne til lediggang. «Den beste Lægedom
for dette Onde troer jeg," sier han «ufeilbarlig vilde blive at
ophæve Haandverks-Laugene, at lade enhver som kunde, med
sine Hænder arbeyde." Derved vilde produktionen efter hans
mening øke og landet bli mere selvhjulpent. „Hvilken Herlig
hed at spare disse (penge), hvilken Styrke for Staten at vinde
inden sine egne Grændser en Hoben fleere Arbeydere, hvor
ved den nu beriger de andre." Det varer dog endnu en stund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
