Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTÆLLINGEN 13
den nær. Men mange hadde set den, paa mange
steder og til forskjellige tider. Tilsidst var den glidd
ind i fortællingene og var blit alles eie.
Det hjalp lite at der kom kloke, forstandige men-
nesker fra tid til anden og lo til de gamle historier.
De unge visste mere og forstod mere; og saa søkte
de at overbevise de ældre om at der ikke fandtes
andre skuter paa leden end de som bar post og varer
og folk fra sted til sted og landene imellem. Disse
kloke kunde dog ikke gjøre det av med fortællingen.
Ikke helt. For netop som den syntes at være svun-
det fra folkemindet, var der nogen som saa skuten.
Altid var det vesti havet, hvor dag sovnet og dag
vaaknet. Og saa dukket fortællingen op med nyt liv.
— — — Underlig og utrolig lød fortællingen om
skuten:
Der var nu til eksempel det som hændte hint navn-
kundige Finmarks-aar, den vaaren da saa mange tapre
fiskere blev borte i det forfærdelige stormdøgnet.
Da det vel var omme, sat der kvinder igjen og sør-
get langs hele kysten. Der var hustruer som aldrig
fik sine mænd mere at se, mødre med én eller to
sønner mindre. Saa mangen sterk jente fik da et
knæk for livet; den gutten hun hadde sat sit livs
haab til, kom ikke igjen. — — Havet hadde reist sig
i sin vælde og tat mere end sin tiende.
Men den sommeren som fulgte, skulde mange ha
set skuten, — baade her og der langs kysten. Og
det var nu ikke saa rart heller om folk blev synske.
For fra bakker og bergrabber der laa slik til at de
gav utsyn nordover leia, speidet der i de lyse nætter
saa mange øine. De lette efter baater som var ven-
tendes, men ikke kom. Øinene saa og saa. De randt
i vand, blev tørret og stirret saa atter. — — Var nu
ikke dette en baat som kom, — denne prikken derute?
— Aa herre Gud, det var da vist en baat? — — Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
