Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 LANGS HJEMMETS STRÆNDER
nød for hende. Og det var næsten altid om skuten
som laa ute i havet og ventet paa hende. — — Den
hadde Vorherre sendt efter hende, sa hun. — Den
skulde bære hende til kjærlighetens land, ja, til kjær-
lighetens fagre land var den nu paa vei. — — Nu laa
den der og kunde ikke faa seile før hun kom om-
bord! — Var det ikke forfærdelig at tænke paa at
der skulde være saa lite barmhjertighet blandt men-
nesker, at de ikke vilde skysse hende utover! — —
De visste jo saa vel alle at hun skulde til det landet!
— Kunde de da ikke forbarme sig over hende! — —
Naar saa husmandskonen jattet med hende, fik
Johanne gjerne forløsning i graat, og saa gik riden
over.
Men en lys vaarnat, da det kulte svært fra nord,
og gjennemsigtige skoddebanker drev for stormen
ute i havet, da maake efter maake svev utover det
fraadende hav, og storfald hev sig over med dumpe,
hule drøn, blev Johanne paa Ness borte. Ingen saa
hende da hun for. — — Ingen fandt hende. — —
Havet gir saa sjelden tilbake hvad det tar.
— — Ja, kjærlighetens smerte er visselig svær
for somme sind! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
