- Project Runeberg -  Længselens baat /
34

(1921) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34 LANGS HJEMMETS STRÆNDER

han paa alt det store og vakre havet hadde sunget til

ham om. Selv blev han glad derved. — — Han hørte

det nynne i sommerens morgen som solen steg op av
dets uendelighet; han hørte fuglelevenet fra skjær og
holme og vuggende baarer; han hørte bølgens bløt-

stemte sang langs strændene i den solklare dag. — —

Havets friske glæde hadde han aldrig kjent saa
sterkt som nu. — — Og nu lo den grundtonen til
ham, — saa god og glad! —

Da han omsider reiste sig og hængte fiolinen fra
sig, stod hun glad op. Hun grep hans haand og
rystet den. — — Saa glad hadde de ikke set hende.

— Nu var det tomme værelse blit fuldt! —

Fra den stund av var den fremmede en anden.

Da de nu hadde sat sig, tok hun til at synge for
dem; men straks hun begyndte, reiste hun sig.
Sommetider gestikulerte hun sterk. Legemet gav sig

under de tonebølger som kom. — — Paa et fremmed

sprog med bløte ord sang hun. — Tonene steg og sank,

— hun med dem. Tilsidst syntes de at fylde den
lille stuen aldeles. — — Og de hadde liv, de sangene;
for efter at tonene var død hen, var der noget som
sat igjen. Det fløt om i rummet, hadde liv og satte
sig i sindet.

Først kom der sanger som bar meget av saart og
tungt. Det bævret og skalv i tonen; men saa fuld
og bløt var den, kom saa let og lindt at det var mest
som ænste den ikke den byrde den bar.

Om en stund skiftet sangen og bar over i noget
helt andet. Der kom mere glæde i den. Den kom
med solskin og sterk duft. Det var som naar vaaren
pludselig efter en lang venten rusker sterk og yr over
landet. Den sterkeste glæde lo saa stort gjennem
tonen.

— — Der kom mange, mange sanger av det slag.

De bar glæde. De gav glæde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:01:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lb1921/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free