Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AVREISEN 49
gode og slog for hinanden i uskyld. — — Og saa la
Mor-Anna til, at hun ikke var saa sikker paa om det
var ret at ta "barnet" bort før han Nils kom hjem.
— — Ellers saa visste de vel selv hvad som var ret
og bedst, de som øvrighet var.
Lensmanden forklarte hende smilende at nu kunde
de ikke godt vente. Og heller ikke trodde han at
manden hendes, han Jo selv, hadde villet det hvis han
hadde været hjemme. — — Var det ellers saa som
hun mente, rettet det sig nok med tiden: det gik let
at komme land og land imellem nu for tiden.
Men den avskeden blev tung baade for de som
tok den og for dem som saa paa. — Den fremmede
graat saa voldsomt og holdt Mor-Anna om halsen;
Mor-Anna syntes nok det var generlig at graate i
øvrighetens nærværelse, men kunde dog ikke holde
sig, hun heller. — — Og hvorledes det nu var eller
ikke, saa blev det saa tungt for øvrigheten at se paa,
at den orket det ikke, men gik utenfor saa længe.
Dog, det som skal ske, det sker.
— — Endelig kom da Zalma avsted. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
