- Project Runeberg -  Længselens baat /
82

(1921) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82 LANGS HJEMMETS STRÆNDER

Og nu vilde Jo ligge ute paa havet bestandig
enten saa der var noget at faa eller ikke. Og Nils

lot til at være mere end glad ved det. — — Men nu

saa man aldrig Jo gaa bak i baaten og sætte sig.
Nei, den pladsen skulde Nils ha! Derved viste han
sønnen den største ære som en fisker kan vise en
anden. For derved anerkjendte han den anden som

sin overmand. — — –––-Jo hadde vel latt Nils være

høvedsmand før ogsaa, men det var for at lære ham
til. — Nu, derimot, var motivet et helt andet. Faren
tok sin plads fremme i baaten som den ringere av
de to. Nils forstod og vokste derved. — Men han
kjendte sig brydd ogsaa ved det; og engang som de
steg ind, bad han faren gaa bak i baaten, saa han
rigtig kunde faa prøve kræftene sine paa "fram-

aaran". — — Men det vilde ikke Jo høre paa! —

"Nei," sa Jo, "nu duer jeg ikke til stort andet end til
at hænge i aarene; derfor overlater jeg det andre til

dig. — — — Du kan vel finde en sprækere kar at

ha med dig i baaten, hvis du vil ha ham; men du
faar ingen bedre kjendtmand her paa havet. — —
Og det er nu noget det og, skal jeg sige dig," la han
tilfreds til.

Nils kunde føle hvor inderlig glad faren var. Det
var sjelden han sa saa mange ord om sig selv.

Og saa fisket de med liner og med garn og med
dypsagn. Blev det saa ikke noget med det ene slags
børnskap paa den ene kant av havet, prøvde de med
et andet paa en anden kant. Hver gang faren fandt
paa noget nyt, sa Nils straks: "Ja la os bare prøve!"

Og de prøvde. — — Far og søn laa der og plasket

og basket som to rigtig glade skolegutter der er
kommet paa en rigtig fornøielig sommerferie.

Men Mor-Anna var næsten sikker paa at være i
fjæren naar de la tillands. Der stod hun og bød
"velkommen av hava!" — Hendes glæde var rent

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:01:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lb1921/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free