Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 LANGS HJEMMETS STRÆNDER
"Er her ikke livet! — Aajo, her har nu været saa
godt for han far din og mig som Vorherre vel kan
lage det for mennesker! — — Især naar du er
hjemme!"
Nils holdt paa aarene. — — Ansigtet rynket sig.
— — Saa sa han grundende og stille:
"Det er ikke det, mor! — Nei, det er slet ikke det.
— — Og jeg vet ikke akkurat hvordan jeg skal sige
det saa du forstaar det. — — Men her er ikke livet
for mig, nei, ikke hele livet. — — — Ja, det vil sige:
ikke endnu. — — — Og saa maa jeg ut efter det.
— — For det er jo det en maa finde."
Tausheten blev atter tung mellem dem. Hun
grundet paa hvad han hadde sagt; og det gjorde han
ogsaa selv.
"Du blir vel der da?" kom det omsider bævende
fra hende.
"Blir der? — Nei hvor du snakker! — — — Ser
du ikke at vaaren kommer hvert aar? — Og jeg kunde
nok likesaa litt bli borte fra disse steder i længden."
Atter la tausheten sig mellem dem. — Mor-Anna
graat ikke nu; men taarene randt og randt. — —
Hun rodde med jevne tak. — Det var hun som snakte
først igjen:
"Og hvad er det saa forslag du vil bli?"
Dette spørsmaal gjorde Nils godt; hvorfor visste
han ikke selv; og heller ikke visste han hvad han
skulde svare paa det. — — Og da det blev saa længe
før han svarte, gjentok hun:
"Hvad er det du skal bli?"
"Aa, — det største." —
"Det største?"
"Ja, det største." Ordene faldt saa liketil.
Mor-Annas hjerte videt sig ut ved disse ord ;
men det verket paa samme tid. — Da hun ikke svarte
straks, la Nils til:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
