Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. DET SIDSTE FARVEL.
Ingenting sa Jo til konen den natten om hvad
han hadde hørt; ikke hun heller til ham om hvad
hun visste.
Men den næste morgen da de sat og fik sig mat,
sa faren ganske liketil:
"Du skal til Amerika," hører jeg.
Baade mor og søn saa paa ham. Ingen av de to
fandt ord at svare med.
"Ellers," fortsatte Jo, "var det nu ikke nødvendig
at jeg først skulde faa høre det av fremmede. — — —
Det er faa ting jeg har negtet dig i disse 18 aar. — —
Nu kunde jeg vel ikke om jeg vilde." —
Der var egentlig ingen anklage i disse Jos ord.
Heller ikke vilde han der skulde være nogen. Men
det var noget bundløst tungt.
"Ja," sa Nils, "naar du tar det paa den maaten,
kan jeg vel ikke reise." Han skjøv fra sig tallerkenen,
og det som stod foran ham.
"Aaja, vi faar nu snakke om det, da. — — —
Vi faar nu snakke om det!" raadde Mor-Anna
mæglende.
— — — "Det er bare det," fortsatte Nils brutt,
"at faar jeg ikke prøve dette, saa føler jeg det som
om det aldrig kan bli helt menneske av mig. — —
Dere maa da forstaa at jeg tidde for at skaane, og
— ikke for at haane!"
Nils la armene paa bordet, hodet nedpaa, og saa
storgraat han.
Da hændte der noget i stuen. Noget uventet.
Det var som det forstenede hos Jo pludselig var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
