Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET SIDSTE FARVEL 101
han ikke kunde se haanden mere, — bare en arm som
stak sig op i mørket.
"Skal tro han far er gaat fra hende?" undret Nils
sig; faren saa han ikke nu heller. — — Han turde
ikke dry længere nu, og saa gik han ned til handels-
stedet.
Der var mange folk paa Vik den kveld. Det var
der gjerne altid paa de dage da dampskibet kom.
Nils kjendte sig saa brydd og vilde gjemme sig
unna. Men der var kjendte som saa ham, kom og
hilste og ønsket lykke paa reisen — somme alvorlig,
andre med ganting og leven. De sa at de kom straks
efter. — Hinmanden maatte ret gaa her og slite og
slæpe i lusa og fattigdommen! — Ja, de skulde nok
komme efter. — Et par bad ham skrive og fortælle
dem hvordan han likte det, og hvor stor fortjenesten
nu var.
— — Nils sa ikke stort til nogen. — Han stod der
og saa utover vaagen. — — Bare nu dampskibet vilde
komme! — Men endnu var det ikke i syne.
Da kom der hinkende hen til ham en gammel kall.
Han var laaghalt og gik med stav. Sydvesten sat
helt nede paa hodet; det gjorde at manden saa endda
mindre ut. Det var Ole Hansen, far til Otto og Per,
— ja, det vil sige: til Otto var han bare stedfar.
Konen hadde hat det barnet før han blev gift med
hende. — — Ole Hansen kom langsomt hen til Nils,
tok ham i haanden og hilste stille.
"Det er du som er han Nils?"
"Ja." —
"Og nu skal du reise med han Per vor?"
"Ja." —
Manden saa atter Nils op i øinene, og saa grep
han haanden hans:
"Du skal jo være saa omframt bra en gut,
hører jeg!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
