Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 PAA FREMMED HAV
"Bærer mig ad!–––-Aa barn, barn! — Eller
skulde jeg heller sige: hvalunge? Eller kobbe?–––
Hvorfor spør du ikke jora hvordan blomstene vokser?
Blomstene kommer av sig selv, ser du.–––-En lun
vaardag stikker en liten spire hodet op av jorden,
ser sig om, og undrer sig. — Saa strækker den sig
litt til, og en vakker dag er det bittelille hodet blit
til en fager blom!–––––-Du bør lære dig til ikke
at spørre saa dumt, Nils; for vi er smarte folk her
i Amerika, skal jeg sige dig! — Du maa passe dig,
gutten min!"
Nils stod der uanfegtet. Beundringen lyste gjen-
nem hele ansigtet.
Den lot til at gjøre "Poeten" godt. Han lænte sig
forover og blev kameratslig meddelsom:
"Husker du sidste søndagskveld borte i parken
— den unge kvinden vi saa der? Du husker vel
hvordan hun ventet paa ham som ikke kom? — Hvor
urolig hun var, hvordan hun saa sig rundt, og hvor-
dan de øinene hendes stirret? — — Og du husker vel
hvor saart hun graat." —
Nils nikket paa hodet.
"Vel, mens du nat til mandag laa og snorket og
sov, digtet jeg hende en sang.–––-Man har rigtig-
nok ikke lov til at kaste perler for svin, men jeg faar
læse den for dig likevel, siden det nu engang er et
uomstøtelig faktum at der virkelig er svin som liker
perler." — "Poeten" tok ut et papir fra en løs haug
paa bordet.–––-"Dette her heter "Paa Vildsti"." —
Og saa begyndte han at læse igjen — denne gang
med mørkt alvor:
"Graat, barn, graat!
Dagen tår til minke,
og veien er saa lang,
hus der ei findes paa heien!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
