Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 PAA FREMMED HAV
De trak paa sig hver sit par boksehansker og be-
gyndte at daske løs paa hinanden. De slog til ganske
forsvarlig baade her og der paa legemet — akkurat
hvor det traf sig.–––-Om en stund tumlet den ene
omkuld og lot som hun besvimte.–––-Folk klappet
i hændene og lo til de hylte.
Da Marie saa at Nils sat der og slet ikke gav
tegn til bifald, gav hun sig atter ifærd med hans
ansigt. — Men nu laa der et uttryk av lede over de
klare træk. Midt i al moroen sat han der saa stiv
og alvorlig som ved en begravelse. — Da tok det til
at glimte i ørnene paa hende. Vippene klippet fort.
"Vi kan godt gaa!" så hun tirrende spotsk.
"Aa ja, la os det!" bad han træt.
Saa reiste de sig og gik.
Inde fra sidste stolerad lød der ut til dem et over-
strømmende lystig "Hello there!" — Der sat Per Syv
med armen rundt Dagny Hals, og begge lot til at
befinde sig rent utmerket vel.
— Ute paa gaten trak Nils veiret dypt og tungt,
— som en der længe har været under vand og kom-
mer til overflaten.
De gik over gaten i taushet. — — Men nu tok
ikke Marie hverken armen eller haanden hans.
Kommet ned til Nicollet bøide hun av og vilde
tå nedover.
"Skal vi ikke gaa hjem?" spurte Nils.
"Bare gaa du. — Jeg skal avsted og betale for
kveldsmaten!"
Marie lo tirrende ondt og forsvandt inde i mæng-
den og mørket. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
