Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SORIA MORIA SLOT 169
I hallen han tren —
da øiet sken!
Og prinsessens sang
den ledet hans gang
til han hende fandt i det jomfruebur
bak slottets mur.
Der sat hun og bævende ventet
med fryd i sind,
med en taare paa kind —
i aar og dage hun hadde længtet!
Men stort hun smilte
der hun nu ilte
for huldt ham at favne
og slukke savnet
ved brystet det brede
som trygt kunde frede.
Da lo han av glæde
og kvad et kvæde!
Saa lekte de sig i sale,
mens jubelen steg som vaar over dale!"
"Poeten" endte læsningen og saa op. Hele skik-
kelsen dirret. Han hadde taarer i ørnene, av bevæ-
gelse og whisky.–––-Han saa paa Nils, ventet
aabenbart at denne skulde sige noget anerkjendende
om digtet.
Men Nils fandt ikke ord straks. Han sat der saa
fortænkt og saa ind i det: Gutten i eventyret blev
til gutten i digtet. Og gutten i digtet blev til ham
selv som han nu sat der.
"Jeg er ræd jeg slet ikke vinder frem!" så Nils
endelig og klippet sterkt med øjnene.
"Nei," svarte "Poeten", saa furten som et uskik-
kelig barn, "det har jeg visst længe!"
Dermed stavret han bort til skapet, slog først i
ett glas og tømte det; saa i ett til, som han ogsaa
tømte. Flasken tok han med og satte den paa bordet
ved siden av sig.–––––Og saa begyndte han lang-
somt og med uhyggelig omsorgsfuldhet at rive arkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
