Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. BREVET.
Nils vaaknet av støi ovenpaa. Det var svensken
som skulde avstecl til saloonen. Frokosten lot til at
være blit sent færdig. Nu skjendte han paa konen
for det; hun graat og tysset paa barna. Et par av
dem graat nok ogsaa, lot det til.
Og negerungene bak i smuget var allerede begyndt
at holde leven. Der var opstaat strid om en fotball,
som hver av to sinte stemmer paastod var sin.–––––
I halvsøvne hørte han Otto rope paa Per, og slet ikke
i nogen blid tone, at nu fik han se til at rappe sig,
ellers kom de begge for sent.
Mandagsmorgen var det lettere for Nils end ellers,
saa han kunde tå det makelig hvis han vilde. Men
nu var han saa vaaken at det ikke nyttet at faa sove
mere allikevel. Derfor stod han op.
"Poeten" laa paaklædd i sin seng. End ikke vesten
hadde han faat av sig.
Men øverst paa bøkene stod et brev opstillet,
øjensynlig sat der for at Nils skulde faa øie paa det
naar han kom sig i klærne. Da han kom borttil, saa
han at det var adressert til ham, med "Poeten"s
skrift. Nils maatte le til det. Dette var vel vers
igjen? Nils hadde faat læst mange av hans produkter
paa den maaten.
Mens han nu kokte sig en kop kaffe til den enkle
frokosten sin, satte han sig borttil ovnen og brøt
konvolutten. — Han kunde være sikker paa ikke at
bli forstyrret. "Poeten" vilde ikke vaakne før hen-
ved middag.
Denne gang var det ikke vers. Det var et brev.
Og det brevet lød slik:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
