- Project Runeberg -  Længselens baat /
208

(1921) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208 UTK AV KURS

han paastaat. "Der maa da være glæde. Det er
umulig andet!"

"Der maa, siger du? — Det er et dumt argument.
Her har vi en hel verden av ting som enten er og
slet ikke burde være, eller som ikke findes og dog
burde være. — Hvad gjør du vel med det?" —
Strilen hadde kavet saa sterkt med begge armer som
han gik der og snakte.

–––-"Det er et dumt argument, og det er sandt

det! Det burde være nogenlunde nok til alle, men
er der nu det?–––––-Verden skulde nu være kom-
met saa langt i kløkt at ikke nogen hadde mere end
de vet hvad de skal gjøre med, mens andre har saa
lite at de ikke formaar at holde krop og sjæl sammen.
Men er den kommet saa langtj? — Vi staar nu hvor

vi stod i syndflodens dage.–––––-Der burde ikke

være tyveri og drap. — Er der ikke det kanske?

–––––Der burde ikke være daarlig whisky for den

fattige, heller ikke søt vin for den rike. — Og dog er

der det. •–––• — Der burde ikke være krig og mand-

drap i wholesale, men det er det likevel.–––––-

Og tå nu dette vakre landskapet som vi færdes i;
det kunde git brød for millioner sultne munde; men
her ligger det uopdaget og øde, mens der knapt 150
mil borte staar Sodomaer og Gomoraer, hvor men-
neskebarn er hutlet sammen som lus i en kold feld,
og ikke har en fot grøn jord at leke sig paa. — Nei
snak ikke om at der maa eller ikke maa!"

Men Nils hadde gaat der og tænkt paa livet han
hadde levd sammen med Mor-Anna og Jo Ved Sjøen.
Og saa hadde han sagt med stille alvor:

"Ja, men jeg vet nu at der findes glade menne-
sker til."

"Jaha, det skal du sagtens faa mig til at tro!" —
Strilen hadde derpaa tygget en isklump u t av den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:01:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lb1921/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free