Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED ELVEN IGJEN 263
kvinde, men eieren kunde ikke ha set mange somre,
for stemmen hørtes saa ung ut.
Nils skalv. Men saa vaaget han sig til at banke
paa engang til. — Da kom der hurtige fottrin over
gulvet, døren blev aapnet; en sorthaaret, brunøid
kvinde med et spædbarn — der ogsaa var sorthaaret
— ved brystet, stod der og saa paa ham. Hun hadde
svært faa klær paa, og gik barfotet i skoene.
"Bor Kristine Dahl her?" spurte Nils undselig.
Kvinden saa paa ham, rystet paa hodet, og så saa
noget paa et fremmed sprog. Han skjønte intet
av det.
Pausen blev saa pinlig for ham at han maatte
spørre igjen.
Hun nikket venlig til ham og gjorde mine til ham
at han skulde komme ind.
Nils fulgte. Han maatte endnu engang faa se sig
om derinde. Kvinden bad ham sætte sig, og det
skjønte han.
Rummet var mindre nu end før, desformedelst at
der var mange flere gjenstande. Kvinden maatte
baute sig henover den lille smule gulv før hun naadde
hen til sengen, hvor hun la spædbarnet fra sig. —
Nu ogsaa hadde værelset en tone av hygge.
Nils saa paa hver gjenstand og paa hvert møbel ;
men alt var nyt og fremmed. — Han sat der som en
der kommer hjem fra langreis og finder huset fuldt
av fremmede ansigter han aldrig har set før.
Da kvinden hadde lagt barnet fra sig, vendte hun
sig mot ham og så noget. Han forstod intet og rystet
trist paa hodet.
Hun maatte ha forstaat at han ikke hadde det godt,
saa paa ham, så noget igjen, trak saa en flaske frem
fra sengefoten, fandt en ren kop og slog i for ham.
Den rakte hun ham og smilte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
