Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VED SJØEN.
Det blev stuslig i stuen i Vaag efter at Nils
forlot den.
Jo Ved Sjøen hadde hat lite at sige før; nu blev
det mindre. Og naar han sat der og tidde, hjalp det
saa lite for Mor-Anna at prate. — Det hørtes bare
saa meget tommere efter det hun så og det svar som
hun slet ikke fik.
"Idag er det bra veir," kunde Mor-Anna sige ;
"nu mener jeg vi faar ro paa sjøen, Jo?"
Og saa rodde de da. Men for Jo var det mest
som der ikke var nogen glæde i det.–––––"Kvind-
folk i baat, det berger man sig ikke med i længden,"
tænkte Jo. Og saa blev det oftere han fandt paa-
skud for at være hjemme naar hun vilde avsted. Til-
sidst ophørte næsten aldeles deres sjøreiser.
Men saa begyndte Ole Hansen at færdes derute
og spørre efter tidende fra Nils. Og naar han kom,
blev han sittende lange stunder og prate. Da kviknet
de til i stuen; for Ole hadde meget av det samme
muntre sind som sønnen hadde faat.
De dage brev kom fra Nils, blev det rene fest-
stunder i stuen. Og det var gjerne Ole Hansen som
bragte dem. Tilsidst blev han saa sikker som solen
hver postdag dampskibet kom sydfra, enten saa der
var brev eller ikke. Men da han en dag kom med
to Amerika-brev, ett til Jo og det andre til sig selv,
følte han sig saa spræk at han gjerne kunde ha kastet
krykken.
"Ja er det ikke det jeg har sagt al min dag," så
Ole, "at to saa kjække gutter som han Nils din og
han Per min, det findes ikke!–––Nu gaar de der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
