Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 IIJEKTJSU SOM
tør gaa ut og lete efter det!" — —• Men dagen gik;
det blev kvelcl, og de slukte lampen og gik tilsengs
uten at hun hadde sagt noget den dagen heller.
Saan gik det dag efter dag.
Høsten kom med ruskveir og storm. Stormene
rusket med regn og skodde. — Hav og himmel og
øde hei blev borte i dimme og mørke.
Om dagene gik Jo og stelte nede paa bryggen og
i nøstet. Han fandt saa mangt nu som maatte efter-
sees og sættes til rette. Naar da Mor-Anna kom
nedover og kaldte ham hjem til middag, spurte
hun altid:
"Hvad arbeider du med idag?"
"Aa — — jeg gaar bare her og stuller," svarte
da Jo.
"Du stuller vel med noget, vet jeg?"
"Nei, ikke med noget."
Dette syntes Mor-Anna ikke var akkurat pent av
manden. — Han kunde gjerne la hende vite hvad han
gik hernede og tænkte paa om dagene, — det var
ikke saa morsomt for hende nu at gaa der alene
oppe i stuen.
Saan gik de og gav agt paa hinanden.
En dag de sat og fik sig middag, slap hun en
ytring som Jo tok sig mange tanker av. Hun så
pludselig:
"Var der endda nogen som reiste, saa vi kunde
faa sendt bud!"
"Du kan saa sige!" så Jo næsten glad, — nu kom
hun vel med det.
"For da kunde vi faa sendt brev og være sikre
paa det kom frem."
"Ja, — dersom bare nogen reiste! — — — Du
har vel ikke hørt om nogen som agter sig avsted?"
"Nei, jeg har ikke det. — — — Og du vet vel
ikke om nogen, du heller?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
