Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 HJERTER SOM BLØDDE
Det var saa rent ubegripelig dette, at Jo skulde reise
til Amerika.–––Og allerede imorgen? — Ja, skulde
vel nogen ha hørt det værre! —
"Er det længe siden du bestemte dig?" spurte
Ole trist.
"Ja,–––-nu er det en lang stund. — Jeg hadde
gaat her og tænkt paa det længe før du nævnte det." —
"Tror du–––-tror du, ja tror du at du er god
for at finde frem til Minneapolis?"
"Vi faar nu se da.–––Forresten kan vel ingen
vite det før han har prøvd," så Jo stille.
"Nei, — — det var saa det," så Ole paa samme
triste maate. — — — "Ingen kan jo vite slikt paa
forhaand.–––-Nei, det var saa rimelig."
Jo Ved Sjøen syntes saa synd paa Ole Hansen.
Han begyndte at snakke med ham, langsomt og med
mange pauser, som var hans vis. I førstningen fik
han ikke Ole med sig; men litt om senn lokket han
ham dog avsted. — — De blev sittende der længe.
Og da Mor-Anna kom og lette dem op, fordi kaffen
stod der og blev kold, var Ole kommet saa langt at
han indsaa at det nok var det retteste at Jo reiste og
at han blev hjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
