Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 HJERTER SOM BLØDDE
lige topper. — — — Maaken, denne ensomhetens
tause fugl, hviler paa sine vinger naar han har seilt
sig langt ut. Da tør han ikke længere. Han vender
og haster ræd tilbake dit det vasker mot en tang-
klædd kyst. Der kan han sitte paa det ytterste nes
og speide utover de urolige bølger, og drages mot
Ensomheten til han atter letter paa vingene.–––-
I nættene naar mørket ruger over det, kan han høre
havets hjerte banker. — — — Intet væsen under
himlene kjender havet slik som stormaaken — denne
ensomhetens tause fugl.
Havet, det store havet, det er saa koldt, saa koldt!
— Ja hvordan skulde det være andet end koldt —
det som evindelig gaar der og vugger Døden paa
sit kjølige fang? — I havets skjød har den fundet
sin bolig. Der staar dens morgenkamre — baade det
gule og det røde. Og der staar dens natpaulun i
mulmet. Skulde det saa ikke være koldt paa havet?
— Og øde ? — Havet strækker sig fra himlenes
begyndelse til deres ende; fra sig selv, mot sig selv.
Det gaar der utstrakt mellem solens opgang og dens
nedgang. Allikevel bor der ikke liv paa det. Aldrig
hørte man om nogen som søkte storhavet for at
dvæle paa det. Alt som farer over det, haster.–––––
Skynder sig videre. Ingen har tid at stanse derute.
For der er ingen slik rædsel som den havet gir.
Det store havet, det har avgrunde for neden; det har
avgrunde for oven. Hvem har vel set det mot kveld
naar gusten stormsol flimrer mat henover dets vrede
topper, — hvem har vel set mulmet sænke sig over
det paa stormens vinger og ikke følt angstens gru?
— — — Hvilken sjæl skulde ikke ræddes naar de
høie avgrunde fra oven og de dype fra neden trær
hinanden i møte?
Og dets vælde? — — Ja, dets vælde! — Naar
det store havet tår til at vaske skybankene fra him-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
