Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARMORSLOTTET 367
Saan var det nu den kvelden.
"Ser du bare der!" så Jo da han kom ut og fik se
det. — "Ja, ser du bare der!"
"Kan hænde han klarner til natten," mente Mor-
Anna.
Saa kom de til sjøen og fik baaten paa vandet.
Jo vilde springe ind straks og skyve fra.
"Men end dypsagnen da?" ropte Mor-Anna.
"Ja, det var sandt — dypsagnen ja!"
Og saa var han inde paa bryggen efter den.
"Nu maa du ikke ro for langt!" bad hun som han
skøv fra.
Men enten hørte Jo det ikke eller ogsaa var hans
sind for optat til at svare, for han så ingenting til
det. Hans ansigt skinte da han saa utover. Og saa
satte han sig i aarene.
— —- Og Jo fandt vei for baaten mellem baaer
og skjær, ut mot det aapne hav, mot dagranden der-
ute–––––-rodde han saa videre. —
Storhavet vugget i tunge dønninger. De lettet sig.
–––-Hev sig over.–––-Rullet koldt videre.
Naar baaten red oppe paa dønningens ryg, og Jo
saa utover, da saa han al herlighet derute.
–––––Og dagen sank. — Men den klare randen
skiftet til guld. Det var som om alt lys under him-
lene hadde samlet sig derute over havets flate.
— — Ofte vendte han sig paa toften. Hans
ansigt straalte omkap med lyset derute.
— — — Drog han saa paa aarene. — Op døn-
ning og ned dønning.–––––Videre.–––––-Nær-
mere og nærmere mot det vakre slot vest i havet
–––-mot slottet som lyste og brandt i sol der var
sunket, mot slottet hvor gutten hans bodde.
Men dønningen vugget saa kold.–––––-
Og dagen sank. Det merket jo ikke Jo. Han saa
bare slottet hvor gutten hans var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
