Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Den dame, som Welhaven sigter til i
sit vers, og gjennem hvem han var
Heibergs tremænning, skal ogsaa have været
en merkelig kvinde. Hun hed Maren
Heiberg og var præstedatter. Det var en
staut dame, stor og sværlemmet, med et
ansigt, som var meget smukt. Hun skal
have været begavet og havde stor trang til
kundskab. Sprog vilde hun gjerne lære;
men det var jo i de tider ikke brugeligt, at
damer lærte sligt. Hun tog da en norsk
og en tvsk bibel, og ved at sammenligne
dem lærte hun sig tysk. Omkring 37 aar
gammel blev hun gift med Johan Sebastian
Cammermeyer, som var residerende kapellan
til Korskirken i Bergen. Cammermeyer var
dengang enkemand og havde seks børn.
Hun var en kjærlig natur, og stedbørnene
elskede hende høit. Selv fik hun to børn.
«Jeg kan ikke elske mine stedbørn som
mine to egne,» sagde hun; «men de skal
faa al den kjærlighed, jeg kan give dem,
og jeg skal altid foretrække dem for mine
egne.»
Cammermeyer, som var født i
Kjøbenhavn 1730, tilhørte helt ud den pietistiske
retning fra Kristian den sjettes tid. Over
gadedøren paa hans hus stod en messing-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
