Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
hjemmet, er sønnens forsagthed kommet
tilorde ligeoverfor faderen, som nu ikke
ved alt det kjærlige, han skal sige sønnen.
«Idet ieg vilde forsegle dette Brev,
ind-treen Postbudet med din Skrivelse af 21de
Novbr., hvis Giennemlæsning nær havde
voldet mig Taarer. Aarsagen til min
usædvanlige Taushed har ene været
Forventning efter Besvarelsen paa det seneste
rigtignok eneste Brev siden din Afreise,
men min søde Gut! livor kan saa ubillig
Tanke falde dig ind, at vi som elske dig
med grændseløs Ømhed kunde være vred
paa dig? Vi som sætte vort Haab og Glæde
i at eie dig som Søn skulle glemme dig?
Overbevisningen herom maa have dybe
Præg i din Barm og for evig bortfierne
hver Tvivl. Du har uroliget os brave Søn!
var du hos os vilde vi bortkvsse din
Kummer. Gud velsigne dig, favn dette
Brev i vort Sled og lad det berolige dig.»
Sit andet aar i Kristiania har
Welhaven uden tvil tilbragt væsentlig som det
første; han har færdets hovedsagelig i en
engere vennekreds. Dog ses han allerede
at have draget opmerksomheden hen paa
sig i studentersamfundet; han fik nemlig
i november 182(5 stemmer ved valget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
